Så er dagen kommet hvor den store danske radiokanal, FM5, skal på auktion.
Der er meget debat om hvor meget de skal gøre, når de får den igang. Man skal have en million lyttere, de skal tænke originalt, og de skal tjene mange penge...
Alt dette skal de altså tænke over når auktionen i dag løber af stablen kl. 17. (Den sendes direkte via sputnik...).
Nå, men oven i hatten står TV2 med muligheden for en kæmpe retsag hvis de byder mest, for så er det staten selv som har betalt den... eller er det? Så vidt jeg er bekendt, får TV2, kun statsstøtte til regionalerne, mens selve hovedstationen er udelukkende reklamefinacieret.
Og mere sjovt er det at Radio Talpa(a.k.a. Radio100FM) også har tænkt sig at byde. Men de har allerede FM6, som ikke er helt landsdækkende. Hvad mon der sker hvis Radio Talpa får den? Må de have dem begge? Skal de betale dem begge? Eller skal de bare betale difference oven i deres egen? Skal de afstå den lille kanal?
Og hvad hvis TV2 får den? Det viser sig at Palle Strøm og Keld Renicke udvilker radiokoncepter... spændende... zulubingo i radioen? Eller hvad med RadioKlovn!
Nå, men alt i alt, så er jeg spændt på hvem der løber med kanalen, og hvor mange penge de ender med at skulle give for det.
Skal vi lave en lille pulje om hvor lang tid den kommer til at sende? Jeg siger maks 1 år! Hvad siger du?
onsdag, august 23, 2006
tirsdag, august 22, 2006
Hmm.. forkert prioriteret...
Vores land har et problem. Vi synes at dyr er vigtigere end mennesker. På nogle punkter er det ok. Men andre gange går det for vidt....
Da jeg i går hørte nyheden om, at der skal bygges en motorvejsbro til hasselmusen... TIL 18 MILLIONER KRONER!!!! FOR EN BRO TIL EN LORTE MUS!
Samme dag var en stor artikel i politiken, og at mange danske børn er så fattige at de ikke har råd til at komme på tur, eller ikke har råd til at gå til sport!!! For 18 millioner kunne man rigtigt mange andre ting, til alle dem som faktisk har brug for det.
Hvad helvede skal vi bruge hasselmusen til?? Det er et skadedyr... Og jeg er faktisk pænt ligeglad om den findes eller ej! For det er ikke værd at bruge 18 millioner på en bro for at rede en lorte gnaver!!!!! STOP DET!!
fredag, august 18, 2006
Når man tvinger sit liv til at passere revy...
Min kommende status som far sætter tanker igang. Det skal lige siges at det med alt sandsynelighed bliver en dreng.
Og fordi det bliver en dreng, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne selv ville have vidst om livets svære ting. Især i forhold til piger, som i rigtigt mange år var et kæmpe mysterium. Og nok stadig er det.
Jeg vil i den næste periode, forsøge at beskrive nogle af de situationer jeg har været ude for som pre-teenager. Situationer hvor jeg virkeligt var blank, i forhold til at hvad der skete.
Der er den grimme periode, hvor pigerene er blevet teenagere, og drengene syntes at pigerne er spændende, men de forstår ikke hvorfor de er spændende.
Første historie udspiller sig i ca. 6. klasse. Jeg var vel nok rimeligt ligeglad med piger. Jeg kunne da godt se at de var et eller andet, men jeg var slet ikke klar over hvad det var. Jeg var for at sige det mildt, pænt kikset. Jeg var høj, tynd og havde bøjle. Jeg gik overhovedet ikke op i hvordan mit hår sad, og hvordan mit tøj så ud. Det har også resulteret i at jeg har samme bluse på, på klassefotoet i 5. og i 6. klasse.
Men en dag kommer jeg hjem, og henter som jeg altid gør posten. Mellem mine forældres regninger ligger en stinkende kuvert. Den er sprayet til med "DATE", og er fyldt med kys... Hmm... Jeg åbner brevet, og indholdet er et flot og meget duftende brevpapir, fra en anonym person. Der er masser af truttere med rød læbestift over alt. I brevet står at jeg skal skrive en liste over dem som jeg kan lide, og ligge det i en telefonboks et par dage senere. Jeg fatter ikke en brik... Er det for sjov? Er der nogle som virkeligt er interesserede i at vide hvem jeg kan lide? Jeg havde ellers undgået pinlighederne ved at opfinde et pige i Jylland, som jeg kunne lide. Det gav mig som regel fri fra de nazi-forhørsagtige optrin som var dagligdagen i 6.a.
Nå, men dagen efter brevet var kommet, tog jeg det med i skole, for at høre de andre drenges mening. Og de var delt i ca. to lige store fronter. En som var: Org.. der er nogle som kan lide dig. Og en anden: Uh... det er klart nogle som tager pis på dig!
Jeg troede nok mest selv på at det var nogle som tog pis på mig, mest fordi der ellers ikke havde været den store interesse fra pigernes side.
Nå, men nogle pigerne var også meget interesserede i at hjælpe mig med at finde ud af hvem der dog havde taget pis på mig.
Derfor var der tre af pigerne som gerne ville hjælpe mig med at afslører dem som havde fuppet mig. Derfor lavede jeg en seddel hvor der stod: INGEN!, og forberede mig derefter til fredagen.
Da fredagen kom, og vi havde fri fra skolen, gik jeg, og de tre piger sammen over til telefonboksen og lagde papiret oven på selve telefonen. Og så lagde vi os i skjul. Intet skete. Og efter 2 timer, besluttede vi os til at det nok havde været en stor joke det hele.
8 år senere for tæller en af de tre piger, at det var dem som også havde sendt mig brevet... Men dum som jeg er, glemmer jeg at spørge: HVORFOR???
Var det fordi at jeg var et nemt offer, eller var det fordi jeg var sød? Kunne de lide mig, eller ville de have mig ud på tynd is?
Jeg forstår det ikke. Piger bruger den nyfundne magt utroligt ubehøvlet. De misbruger den ikke. Og vi drenge kunne ikke andet end at stå måbende og en smule sårede tilbage og bare følge med.
Hvorfor er piger så onde i den alder?
Og fordi det bliver en dreng, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne selv ville have vidst om livets svære ting. Især i forhold til piger, som i rigtigt mange år var et kæmpe mysterium. Og nok stadig er det.
Jeg vil i den næste periode, forsøge at beskrive nogle af de situationer jeg har været ude for som pre-teenager. Situationer hvor jeg virkeligt var blank, i forhold til at hvad der skete.
Der er den grimme periode, hvor pigerene er blevet teenagere, og drengene syntes at pigerne er spændende, men de forstår ikke hvorfor de er spændende.
Første historie udspiller sig i ca. 6. klasse. Jeg var vel nok rimeligt ligeglad med piger. Jeg kunne da godt se at de var et eller andet, men jeg var slet ikke klar over hvad det var. Jeg var for at sige det mildt, pænt kikset. Jeg var høj, tynd og havde bøjle. Jeg gik overhovedet ikke op i hvordan mit hår sad, og hvordan mit tøj så ud. Det har også resulteret i at jeg har samme bluse på, på klassefotoet i 5. og i 6. klasse.
Men en dag kommer jeg hjem, og henter som jeg altid gør posten. Mellem mine forældres regninger ligger en stinkende kuvert. Den er sprayet til med "DATE", og er fyldt med kys... Hmm... Jeg åbner brevet, og indholdet er et flot og meget duftende brevpapir, fra en anonym person. Der er masser af truttere med rød læbestift over alt. I brevet står at jeg skal skrive en liste over dem som jeg kan lide, og ligge det i en telefonboks et par dage senere. Jeg fatter ikke en brik... Er det for sjov? Er der nogle som virkeligt er interesserede i at vide hvem jeg kan lide? Jeg havde ellers undgået pinlighederne ved at opfinde et pige i Jylland, som jeg kunne lide. Det gav mig som regel fri fra de nazi-forhørsagtige optrin som var dagligdagen i 6.a.
Nå, men dagen efter brevet var kommet, tog jeg det med i skole, for at høre de andre drenges mening. Og de var delt i ca. to lige store fronter. En som var: Org.. der er nogle som kan lide dig. Og en anden: Uh... det er klart nogle som tager pis på dig!
Jeg troede nok mest selv på at det var nogle som tog pis på mig, mest fordi der ellers ikke havde været den store interesse fra pigernes side.
Nå, men nogle pigerne var også meget interesserede i at hjælpe mig med at finde ud af hvem der dog havde taget pis på mig.
Derfor var der tre af pigerne som gerne ville hjælpe mig med at afslører dem som havde fuppet mig. Derfor lavede jeg en seddel hvor der stod: INGEN!, og forberede mig derefter til fredagen.
Da fredagen kom, og vi havde fri fra skolen, gik jeg, og de tre piger sammen over til telefonboksen og lagde papiret oven på selve telefonen. Og så lagde vi os i skjul. Intet skete. Og efter 2 timer, besluttede vi os til at det nok havde været en stor joke det hele.
8 år senere for tæller en af de tre piger, at det var dem som også havde sendt mig brevet... Men dum som jeg er, glemmer jeg at spørge: HVORFOR???
Var det fordi at jeg var et nemt offer, eller var det fordi jeg var sød? Kunne de lide mig, eller ville de have mig ud på tynd is?
Jeg forstår det ikke. Piger bruger den nyfundne magt utroligt ubehøvlet. De misbruger den ikke. Og vi drenge kunne ikke andet end at stå måbende og en smule sårede tilbage og bare følge med.
Hvorfor er piger så onde i den alder?
tirsdag, august 08, 2006
Barneforløbet...
I forbindelse med den kommende fødsel(det er så primært min kæreste som står for den del) var vi i går eftermiddags en tur på Glostrup Hospital til en info aften for kommende forældre.
Det hele foregik i et lille auditorium med ca. 56 grader og absolut dårlig luft. Vi var samlet omkring 60 kommende forældre fordelt ca med lige mange af hver køn...
En flink jordmoder gik så i gang med et time langt foredrag om alskens halløj omkring det at skulle nedkomme og processen, som var i gang lige nu.
Så holdt vi en lille pause, hvorefter anden halvleg skulle starte. Vi skulle her se en lille film om hvordan det er at blive far... Her tænkte jeg straks at det kunne blive interessant; Men...
Filmen fulgte tre kommende fædre. De var så forskellige som de kunne blive! En kort karakteristik:
Mand 1)
En smule sær mand med noget som nok skulle være et overskæg. Han var aktiv hjemmeværnsmand, og gik i nogle utroligt stribede bluser. Han var sikker i sin sag, som gik ud på at han i hvert fald ikke skulle med ind til selve fødslen. Det kom han god alligevel, og var heller ikke meget værd... Han lignede mest en skole dreng som ved en fejltagelse var kommet til at købe et pornoblad udelukkende med billeder af sine egne forældre... ! Æv!
Mand 2)
En blanding mellem Finn Nørbygård og Ulrik Vilbæk... Han var en stor undskyldning for sig selv. Han var musikker, men det var gået op for ham at der nok ikke var den store karriere i det. Derfor var han nu teologistuderende! Han talte som var han 5 år gammel. Han mente selv at han var blevet bedre til at sige fra, efter han var blevet far. Det gav sig udslag i en historie, hvor han havde været et sted henne med sin bror, og brormand havde forslået at de skulle gå en tur. Det havde han sagt nej til... sikke noget!
Mand 3)
En reklamemand... en af de reklamemænd som opfylder alle fordomme omkring reklamemænd... Han var højrøvet... han mente at han havde det hårdeste job i verden. Han mente at han var uundværlig... En sætning fra reklamemanden: "Mænd græder ikke, og reklamemænd græder slet ikke..." Hold da op... Det endte så med at han græd til fødslen... Så måske var han hverken mand eller reklamemand!
Nå, men nu har jeg ligesom fortalt omkring de tre mand, som blev portrætteret i filmen. Og jeg må ærligt indrømme, at ikke rigtigt nogle af dem, er specielt meget lig mig...
Det hele foregik i et lille auditorium med ca. 56 grader og absolut dårlig luft. Vi var samlet omkring 60 kommende forældre fordelt ca med lige mange af hver køn...
En flink jordmoder gik så i gang med et time langt foredrag om alskens halløj omkring det at skulle nedkomme og processen, som var i gang lige nu.
Så holdt vi en lille pause, hvorefter anden halvleg skulle starte. Vi skulle her se en lille film om hvordan det er at blive far... Her tænkte jeg straks at det kunne blive interessant; Men...
Filmen fulgte tre kommende fædre. De var så forskellige som de kunne blive! En kort karakteristik:
Mand 1)
En smule sær mand med noget som nok skulle være et overskæg. Han var aktiv hjemmeværnsmand, og gik i nogle utroligt stribede bluser. Han var sikker i sin sag, som gik ud på at han i hvert fald ikke skulle med ind til selve fødslen. Det kom han god alligevel, og var heller ikke meget værd... Han lignede mest en skole dreng som ved en fejltagelse var kommet til at købe et pornoblad udelukkende med billeder af sine egne forældre... ! Æv!
Mand 2)
En blanding mellem Finn Nørbygård og Ulrik Vilbæk... Han var en stor undskyldning for sig selv. Han var musikker, men det var gået op for ham at der nok ikke var den store karriere i det. Derfor var han nu teologistuderende! Han talte som var han 5 år gammel. Han mente selv at han var blevet bedre til at sige fra, efter han var blevet far. Det gav sig udslag i en historie, hvor han havde været et sted henne med sin bror, og brormand havde forslået at de skulle gå en tur. Det havde han sagt nej til... sikke noget!
Mand 3)
En reklamemand... en af de reklamemænd som opfylder alle fordomme omkring reklamemænd... Han var højrøvet... han mente at han havde det hårdeste job i verden. Han mente at han var uundværlig... En sætning fra reklamemanden: "Mænd græder ikke, og reklamemænd græder slet ikke..." Hold da op... Det endte så med at han græd til fødslen... Så måske var han hverken mand eller reklamemand!
Nå, men nu har jeg ligesom fortalt omkring de tre mand, som blev portrætteret i filmen. Og jeg må ærligt indrømme, at ikke rigtigt nogle af dem, er specielt meget lig mig...
tirsdag, august 01, 2006
Videre i sommeren
Tja, her går det godt.
Jeg er en smule træt hele tiden, for ikke at sige mega smadret; Af at stå op klokken kvart i pubæ hver eneste morgen.
Jeg har lige overstået en langelandsfestival i massive varmegrader.
Eftermæglet efter den festival er måske lidt skræmmende... en 13-årig dreng blev under festival indlagt pga. en overdosis amfetamin... det er sgu da sindsygt... jeg kan simpelthen ikke forstå det.
Hvad får en 13-årig dreng til at indtage amfetamin? Hvem giver ham det/hvem sælger ham det? Får han for mange lommepenge, hvis han har råd til det? Hvor "%T"%&" er hans forældre? Er det så let af få fat i?
Jeg kan simpelthen ikke forstå det. 13 år... 13 år... Hvordan kan man i det hele taget begynde at tage de stoffer? Tror man at det er helt naturligt? Jeg kan simpelthen ikke forstå det!
Nå, hvis jeg skal sammenfatte mit sind lige nu, så må det være, at jeg vil være meget sikker på, hvor mit kommende barn er, hvad det laver og opdrage det til at vide effekten af stoffer... Og til at sige nej... og mene det!
Ses!
Jeg er en smule træt hele tiden, for ikke at sige mega smadret; Af at stå op klokken kvart i pubæ hver eneste morgen.
Jeg har lige overstået en langelandsfestival i massive varmegrader.
Eftermæglet efter den festival er måske lidt skræmmende... en 13-årig dreng blev under festival indlagt pga. en overdosis amfetamin... det er sgu da sindsygt... jeg kan simpelthen ikke forstå det.
Hvad får en 13-årig dreng til at indtage amfetamin? Hvem giver ham det/hvem sælger ham det? Får han for mange lommepenge, hvis han har råd til det? Hvor "%T"%&" er hans forældre? Er det så let af få fat i?
Jeg kan simpelthen ikke forstå det. 13 år... 13 år... Hvordan kan man i det hele taget begynde at tage de stoffer? Tror man at det er helt naturligt? Jeg kan simpelthen ikke forstå det!
Nå, hvis jeg skal sammenfatte mit sind lige nu, så må det være, at jeg vil være meget sikker på, hvor mit kommende barn er, hvad det laver og opdrage det til at vide effekten af stoffer... Og til at sige nej... og mene det!
Ses!
Abonner på:
Opslag (Atom)