tirsdag, december 07, 2004

Jeg mangler helt klart ord!
Jeg har lige set denne auktion på Ebay! Jeg synes det er sjovt at kigge på hvad folk vil sælge! Det er jo ikke så lang tid siden at en dame ville sælge hendes toast med Jomfru Maria på! Det var mærkeligt! Men denne her? Prøv lige at se her!
Eller denne her!

mandag, oktober 25, 2004

Opskrifter... stol ikke på alt hvad du læser!
Jeg har netop indtaget et dejligt måltid. Det bestod af en kyllingefilet som var rullet ind i bacon. Dertil pasta med pesto og kogte gulerødder og blomkål! Det var godt!
Men i virkelighed skulle vi have haft noget helt andet...
Min kæreste forslog at vi skulle prøve en opskrift hun havde set i et blad. Det så nemt ud og det så faktisk også dejligt ud!
Vi gik i gang, og vi opdagede at det ikke var helt nemt at lave. Vi manglede en blender og en dimmer til at skære ting i tynde skiver!
Nå, men vi fik da lavet det! Det smagte bare af konfekt med persille! Det var ikke en speciel god kombination! Så det røg ud!
Så var min nysgerrighed alligevel stor nok til at konfrontere min kæreste med hvilket blad opskriften kom fra. Det viste sig at den kom fra Ud & Se. Altså det blad som ligger gratis i alle togene. Mit gæt er så at det er hende fra Storebæltsfærgerne, altså hende med kaffen, som har lavet disse opskrifter! Bare som hævn på alle som har brugt broen!

Nå, men derfor kom jeg til at tænke på andre blade som ikke bør have opskrifter!
Bilmagasinet: Alu kylling med indtræk
Pædagogen: Laks i trylledej
Tidsskrift for læger: Kidneybønner med sovs
Psykologen: Neurotiske koteletter i faderbindinger

Kan du hjælpe mig med flere?
Fart og dåseskjul
Min weekend er gået med følgende:
Fredag: Arbejde fra 8.00 til 12.00 i Viby Sj., Indkøb fra 12-13.30 i Viby Sj., Ud til hytte ved Roskilde, på arbejde i København(Scenen er din)fra 16.00 til 22.00, Ud til hytte, ankomst ca. klokken 23.30 - Hygge og sondering af hytte indtil øjnene ikke kunne holdes åbne mere!
Det skal så lige siges at jeg kom så meget i fjernsynet til "Scenen er din" at flere mennesker sendte mig sms'er... Det er nu noget mærkeligt! Har desuden lige fået seertallene for fredagens program, og der har været 954.000 mennesker, som har set mig se så koncentreret ud!

Nå, lørdag gik med skriveværksted, dåseskjul og flere omgange med Trivial!
Søndag, mere dåseskjul, frokost og så hjem! SOVE!

onsdag, oktober 20, 2004

Orgh, hvad den er varm...
Hvad er det som er varmt, hører jeg dig spørge... og det skal jeg sige dig! Det er nemlig min kaffe! Så er bylden ligesom åbnet!

Jeg har simpelthen ikke haft tid til at skrive i laaaang laaaang laaaaang tid! Jeg har arbejdet hele sommeren på et Tv-program til DR. Det har været så mega røv hårdt og lign, men nu er det slut!
Så nu skal jeg jo finde på noget nyt at lave! Og HOPLA, det er så gjort! Jeg har valgt det som jeg var helt sikker på at jeg ikke gad, nemlig LÆRER! Øv! Nå, men man kan da sige at jeg har valgt helt rigtigt, da jeg valgte at jeg ikke ville bruge min uddannelse til noget(Jeg blev færdig med læreruddannelsen i sommer). For er du da rådden, BØRN er nitte! Det er skabt af så mange slags nitte at det er helt vildt! De fatter ikke en kampesten, og de skulle, hvis man dog bare måtte, tæves!

Måske er det fordi jeg lige startede i dag, og fordi jeg er blevet smidt ind i et kæmpe skema med 26 undervisningstimer om ugen, at jeg bitcher lidt lige pt. Men det skal jo nok gå!

Jeg skal have dansk i en 1. klasse! De går mest op i at få bundet deres sko, tørret deres næser og så eller udfordre flyvere om placeringen på decibelmåleren!

I dag underviste, eller det er måske et flot ord for det, men jeg var i hvert fald til stede i en 3. klasse, som på papiret skulle have kristendomskundskab, men deres faste lærer havde lagt en herlig seddel, hvorpå der stod at de skulle lave ekstraopgaver i enten dansk eller matematik! Hvor fantasiløst er det!
Den samme lærer havde lagt en plan for den 9. klasse jeg skulle undervise i 1 lektion. Her havde han skrevet at de skulle arbejde i verdens mest nederen bog nogensinde! Det var af den slags som ligner en nederen kryds og tværs, hvor eleverne fx. skal sætte kommaer og så skrive det nederen ord som står foran kommaet i boksen, hvorefter de får en nederen kodeord, som de havde gættet i forvejen! De stinker!

De var så meget forbløffede over at jeg sagde at det stank! Jeg fortalte at jeg synes de var så uinspirerende og nederen som de kunne blive! Stort chok for dem, at en uddannet lærer kunne finde på at kritisere det!

Det viste sig for øvrigt at deres normale underviser altid bare bad dem lave noget i den bog når han ikke var der. Han bad dem dog også lave noget i den, når han var der! Så forstår jeg godt de keder sig!

Nå, dette var det første indlæg i laaaaang tid! Og der kommer flere! Mit nye mål er mindst 2 pr. dag! Så må vi jo se om jeg kan holde det!

mandag, august 02, 2004

Tilbage, nu med endnu mere knas!
Ja, så fik jeg lige et par minutter til at skrive lidt her på siden! Det syntes jeg ligesom at det var tid til!
Men, hvad sker der så, spørger du nok, og til det kan jeg da svare:
EN MASSE!
Ja, for der sker faktisk meget! Jeg har lige været på Langelandsfestival, hvor jeg arbejdede i pressecenteret, og det var måske ikke helt optimalt, men det gik!
Nu er jeg så på Blu, hvor jeg jo arbejder! Vi er igang med en såkaldt "Line-up" uge, hvor vi gør klar til næste uges optagelser! Vi skal denne gang til Fredriksberg og lave noget tv! Spas med det!
I næste uge, nærmere bestemt den 14. august, er der havnekoncerti Holbæk, og det er jo her at jeg håber at få dig at se! Ja, for det bliver kun en fed aften hvis der kommer mange mennesker! Og der skal bare komme mange! Men jeg glæder mig til det!

Og måske kommer der en overraskelse til koncerten... en stor overraskelse!
Vi ses!

lørdag, juli 24, 2004

Frivillige søges!
Jeg står her på tærsklen til at skulle afholde en koncert på havenen i Holbæk! Det så du nok på min fede popup-plakat!
Her står jeg så og mangler nogle folk til at tage fat! Vi skal have samlet et scene med mere, og til det skal vi have lidt hjælp!
Vi kan ikke give noget for det, da det er en gratis koncert! Dvs. at vi ikke tjener noget på det!

Hvis det er noget for dig, så skriv lige til mig!
Men kom og kig, eller kom og hjælp! Ses vi? Klart!

fredag, juli 02, 2004

Her er min tale til dimmensionen på Holbæk Seminarium!

Ja, jeg synes lige at jeg ville smide talen her! Så kan man tjekke om man kan lide den eller noget! Der er nok nogle stavefejl i den, for den var jo bare til mig! Men nu også til Jer! God fornøjelse!

Tillykke…
Jeg har hørt at man skal starte med et citat når man sådan skal holde en tale, så jeg vil begynde med et citat:
Uh, i wanna dance with some body, uh, I wanna feel the heat with somebody

Jeg ved ikke helt hvor godt det passer I lige netop denne forbindelse, men det var det eneste citat jeg kunne komme i tanke om.

Jeg vil i min tale komme lidt ind på hvad det egentligt er vi har uddannet os til og jeg vil tale om hvordan vi er kommet hertil hvor vi er nu. Tilslut vil jeg give jer nogle gode råd, så i rigtigt kan komme godt i gang efter sommerferien!

Men først: Tillykke igen! For i har virkeligt gjort det godt! I har faktisk gennemført dette studie! Og jeg tror at I lige som mig har ventet på denne dag! I har ventet meget! Jeg ved at jeg har ventet på det som sker om ganske kort tid, nemlig øjeblikket hvor den kære Ole med eksamensbeviset giver os hånden og siger tillykke. Det øjeblik hvor vi står med papiret der giver os ret til at undervise, ret til at kalde os lærere og ikke mindst giver os ret til 7 ugers sommerferie.

Men du er blevet lærer… Og hvordan føles det så? Ja, det vare nok et godt stykke tid før vi kan svare på det spørgsmål, men spørgsmålet er om vi overhovedet vil svare på spørgsmålet, eller om vi kan svare. For er vores fineste opgave som lærer ikke at udvikle os hele tiden, og konstant søge nu mål vi kan udfordre os selv med.

Du er blevet lærer! Fordelene: Du må godt have en klam madpakke, du må godt have en brun og meget slidt skoletaske, du må have utroligt grimt tøj på, du må tørlægge columbia med dit kaffeforbrug og du må være bedre vidende end alle andre, for du er jo lærer! Det er da dejligt med en undskyldning.
Desværre må du også leve med at alle de fejl du laver vil blive brugt i mod dig i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge! : Det komma står da forkert? Er du ikke lærer? Nej, der er altså 5 t’er i regattaklubmesterskabstrofæhylderenserbøtten, kan du ikke stave? Du er da lærer!

Men vi har jo også magten til at bevise at alt det alle andre siger er rigtigt, faktisk er forkert! Hvis bare nok mennesker mener det, opfattes forkerte ting jo som sandhed. Så vi kan simpelthen undervise os til at have ret i hvad som helst!
Vi vælger bare at fortælle alle vores elever at det er sandheden, for så får vi ret på et eller andet tidspunkt.

Men vi har altså nu erhvervet os retten til at præge andre menneskers børn. Eller bare andre mennesker.

De sidste 4 år har været en udfordring for de fleste, vi har helt fra start skulle vende os til en masse ting og udtryk.
Vi har måtte finde os i at blive kaldt studerende og ikke elever. Vi går ikke i klasse med vores klassekammerater, men vi går på hold med vores holdkammerater. Vi går på seminariet og ikke i skole…
Vi har måtte lære, efter mange timers undring, at dørene skal åbnes ved at trykke på logisk og praktisk placerede knapper på siden af døren. Vi har måtte sande at hvis man underviser seminariestuderende, kan man ikke gå så langt med sin mad, så man bliver nød til at reservere et bord så tæt på kantinen som muligt. Vores madvaner har fået sig et gevaldigt skub… Personligt har jeg fundet ud af at det er helt ok at putte saltstænger i min salat. Eller at overhælde min råkost med italienske salat. Men det er nok sådan de spiser i Holland.

Jeg har lært at holde min mad indenbords på trods af en dårlig skitse af Niels Bohr og rejeorgier lige ved siden af min tallerken.
Jeg har lært at holde af den skønne orange farve, som giver alle personer en super sund kulør hvis man står bag dem og lader det specielle lys falde på en.
Jeg har af bitter erfaring lært at der ikke er specielt højt til loftet, da jeg i ren og skær iver valgte at fejre min karakter i Kristendom og livsoplysning med at hoppe…

I løbet af de sidste 4 år er min horisont blevet udvidet og jeg her lært mange ting jeg helt sikkert ikke ville have lært andre steder, blandt andet at man kan blive lærer hjemme foran sin computer… Og man kan oven i købet vælge idræt… Jeg har stadig svært ved at se lige præcis dette fag i virtuelle sammenhæng… (Opvarming: klik, klik klik klik og klik… to igen… klik klik – Inden vi slutter skal vi lige huske at genstarte)

Mange af de bedste minder jeg har fra de sidste 4 år er fra livet uden for timerne. Det er fra herlige fester, hvor nogle af yndlingsøjeblikkene blandt andet har været en dansende og meget svedende Rektor; En lærer, jeg vil ikke nævne noget navn, men det rimer på fars, og han har tidsløst hår, stående i dyb samtale iført gangster tøj, cigar og en stort glas wiskey.

Faktisk husker jeg alt for tydelige den første dag her på stedet, eller det vil sige at jeg husker alt for tydeligt gåturen fra stationen og her til! Lige foran mig gik en person, som var iklædt sandaler med grå strømper i, hun, som jeg fandt ud af at det var, havde stramme cowboybukser på, så stramme så jeg faktisk begyndte at spekulere på hvordan hun mon fik dem af og på – Jeg bestemte mig til sidst for at hun nok havde dem på altid! Nå, men på ryggen havde hun en sort fjelræv, som sad stramt over hendes islænder sweater, som så en smule hjemmesyet ud! Hun havde brunt/gråt/leverpostej hår, som var holdt tilbage af et tørklæde, som for øvrigt var lilla! Der var jeg lige ved at vende om og tage toget tilbage! Det var simpelthen alle de fordomme jeg havde om lærere som med et gik lige foran mig! Heldigvis fandt jeg jo ud af at der er mange andre mennesker på dette sted, og i er faktisk lækre alle sammen! I ser sgu godt ud her fra!

Og lige præcis alle de mennesker som går her, er jo det som gør stedet specielt! Jeg har da lært meget af at gå på hold med alle de gamle mennesker på over 40, som har en masse erfaring som vi unge kan nyde godt af! Det har da til tider været svært at forholde sig til lange samtaler om amning, bleskift og smerte ved selve fødslen, men jeg er sikker på at jeg har lært noget af det! Jo, jeg ved faktisk godt hvad jeg har lært af det, og det er at jeg er glad for at jeg ikke er kvinde! Nå, men videre!

Men også mindretallet af mænd har skabt meget morskab, især da jeg sammen med 3 andre voksne mænd lå i Holbæk Svømmehal med hinanden i hænderne i en dejlig rundkreds, hvor kun vores hoved stak over vandet, hvor vi så lå og pustede til en bold… Det var med garanti ikke noget jeg glemmer foreløbigt!

Jeg synes at Holbæk seminarium har en række kvaliteter som jeg vil nævne lidt om. Blandt andet har teaterforeningen fyldt meget i min studietid. Og her har jeg da også oplevelser som jeg helt sikkert ikke ville have fået andre steder. At stå på Ahlgade en onsdag nat omkring klokken 2, og forsøge at forklare at man er en milt eller en stegepande. Den oplevelse tror jeg ikke på man kan opleve mange andre steder. Og i de seneste år at have været med til at give penge til gode formål, faktisk gav HST 8000 kroner sidste år.

Hvis man skulle nævne lidt om undervisningen, kan jeg da godt spekulere på nogle af de ting vi har lavet. Fx prøver jeg stadig at forstå den internationale dimension, hvor alle fagene arbejdede tværfagligt med sig selv. .

Og nu til en række råd, som i så selv kan bedømme om i vil bruge eller ej.
Vi har brugt meget tid her på stedet om at diskutere eleverne og deres manglende respekt for os som lærere. Det må vi jo komme ud og gøre noget ved. Vi må sætte hårdt mod hårdt og kæmpe for at vi får vores autoritet tilbage. Der er nogle metoder, tror jeg, til at vi kan få autoriteten tilbage. Jeg mener at man kan gøre det på følgende måde:
Man kan være den underlige lære som gør alle de ting som elever synes er underlige. Man skal ikke være et menneske, man skal være en lærer! Jeg kan da tydeligt huske hvor overrasket, og nå ja, skuffet jeg blev da jeg opdagede at min klasselærerinde var en helt almindelig dame med mand og børn! Derfor skal i gå ud og være disse mærkelige skabninger som eleverne kan opfatte som mærkelige ting.

Eller også kan i bare tæve dem…

Til slut vil jeg give jer et par råd. Ikke fordi jeg tror i ikke kan klare jer uden, men fordi jeg tror det vil være godt at have et par ting at have i baghovedet når det virkelige liv starter her om 7-8 uger:

Råd 1: I skal være jer selv! Og det er en kæmpe floskel! Den er tyndslidt og meget brugt… Men alligevel vil jeg fortælle den til jer! Lidt lige som til eksamenerne, hvor i sidder og fortæller ting til jeres egen lærer, som jo har undervist jer i lige netop det stof i sidder og fortæller til ham og en censor!

Råd 2: I må aldrig gå tilbage til en fuser… Med mindre den har været totalt dyr!

Råd 3: Hvis i skal købe tøj som gerne må lugte af lærer, så køb det i den butik i Borgergården som ligger lige overfor ostebutikken, for det lugter nemlig allerede klamt!

Råd 4: Der findes ikke dumme spørgsmål men dumme elever!

Råd 5: Fortæl aldrig råd 4 til en elev!

Men for at slutte af med maner, så vil jeg sige tillykke til jer igen, og til jer som bliver her lidt længere: I skal glæde jer, for denne dag er virkelig en god dag! Tak fordi vi måtte tage vores uddannelse her på stedet – Tak for 4 år!

fredag, juni 18, 2004

Mormor!!
Tja, Hvad så? Ja, jeg har travlt! Jeg arbejder jo nu! Så er der eksamen og så er der liiiiige det at jeg skal flytte på søndag! Ak! Der er tryk på! Men det går jo nok alt sammen! Jeg er ved godt mod! Jeg skal forresten også lige have skrevet en tale til translokationen eller hvad det nu hedder! Det er jo på næste fredag! Ak! Igen!

Tja, og så blir det vist spændende med det OL! Eller hvad?

Der er jo stand-up i efteråret! 3 gange! Klik ind på www.nvsbilletten.dk og bestil! Det er blandt andet jo med Anden! Eller med Thomas Hartmann! Så køb dem lige!

fredag, maj 28, 2004

Tid til en update!
Der sker mange ting lige nu!! Først vil jeg fortælle at Anders "Anden" Matthesen endelig er på vej til Holbæk. Altså ikke lige nu, men til november! Så er programmet ved at være klart til den store havnekoncert, hvor alle bands og værterne nu er fundet! Det bliver en super aften, med en masse forskellig musik, og genial underholdning! Glæd jer!! Det gør jeg nemlig!
Min tid går lige i øjeblikket med at læse til eksamen, og det gider jeg faktisk ikke! Mest fordi at jeg ikke skal bruge min uddannelse til noget! JEg skal bare have den!
Så har jeg fået job! JUHU! Jeg er blevet ansat hos Blu som runner! Ja, man kan se det her!

Snart vil jeg skrive hvordan du kan købe billetter til de to store shows i efteråret, nemlig den 30. oktober hvor Thomas Hartman, Brian Mørk og Jacob Wilson kommer til Holbæk Teater og fyrrer den af!!! Og så ca. en månede senere hvor ANDERS MATTHESEN – ANDERS FJELSTED – AUDREY CASTAÑEDA kommet til byen! Det bliver et kanon efterår! Ses vi? Det tror jeg nok vi gør, hvis du køber billet!

onsdag, maj 12, 2004

Så er der radio!
Så lykkedes det endelig at komme i radioen! Og det med noget sjovt! Det forholder sig sådan at Jesper og jeg har lavet en række små bits om det kongelige bryllup! Det er noget mærkeligt, men også sjovt! Hvis du vil høre det, kan du klikke her! men du kan også læse lidt om det her!

Ellers har jeg fået en lejlighed i København, nærmere bestem på Nørrebro! Der glæder jeg mig til at flytte ind! Vi leder i øjeblikket efter en lejer...

Og så skal jeg bare lige til eksamen og så er alt godt!

Ps. Jeg er forresten træt af det bryllup! Også selvom jeg selv har bidraget til denne masive mediedækning af begivenheden!

lørdag, maj 01, 2004

VRÆL! HULK SNØFT!
Så er jeg officielt tudefjæs! Jeg skal aflevere opgave på mandag klokken 12.00... Og jeg har ikke skrevet specielt meget! VRÆL!

Jeg sidder i øjeblikket og kæmper med randmoræner... Der er forskellige udgaver af fortolkningen af hvordan de opstod, og det skal jeg så skrive om! Men man skal jo lige forstå det først!

Jeg læste en anden opgave om istidslandskaber, og personen som havde skrevet det, havde valgt at fortælle at der var forskel på det som glecherne dannede ved kanten og lige ved kanten... Jeg kan nu ikke se den store forskel!

Det helt store problem er jo, at uanset hvor meget jeg læser de to forskellige opfattelser af fænomenet, så ved jeg ikke hvilken jeg skal tro på! Det havde været noget nemmere hvis man bare kunne stille hovedet ud af vinduet, og tjekke!

Men på den anden side ville her så være pisse koldt! Og ikke specielt fedt at bo! Pyt med det, så! Jeg tror alligevel at der komme en istid inden for de næste 60-80 år. Altså ikke sådan fra den ene dag til den anden. Men at den begynder inden for den nærmeste fremtid!

Jeg kan da godt begrunde hvorfor:

Grunden til det rimeligt varme klime i vores del af verden, er jo golfstrømmen. Det er den herlige lune strøm som bliver sendt her op fra de varme lande. Det varme vand ryger op, og rigtigt meget af det løber op mellem Canada og Grønland. Når vandet kommer derop bliver det kølet ned. Og når det meget saltholdige vand bliver koldt, synker det til bunds. Det er ret smart! For nu transporteres dette kolde vand langs havbunden, og det ryger helt om i Stillehavet! Her bliver det varmet op, stiger til overfladen, flyder ned gennem Det indiske Ocean, syd om Afrika og tilbage og bliver så til Goldstrømmen igen!! Det kører hele tiden!
Dette fænomen kan stopppe hvis: For meget is smelte, så vandet ikke er salt nok, for så synker det ikke lige så nemt!

Det mener mange forskere skete ved slutningen af sidste istid! Altså at det blev så varmt at isen smeltede, og derfor stoppede vandets bevægelser, og det blev koldt igen! Derfor er udgangen af sidste istid meget turbolent! Det skrifter fra meget varmt til pludselige kuldeperioder!
Men man mener også at det var fordi vandet holdt om med at tage den tur rundt at istiden startede.

Det vil altså sige at istiden kan starte hvis det bliver for varmt! For bliver det varmt smelte meget af indlandsisen, som så fortynder havvandet, som så ikke synker, som så ikke ryger til Stillehavet for at blive varmet op, som så ikke bliver til Golfstrømmen, som så ikke varmer meget af den nordlige halvkugle op mere, som så fryser! Og: tada! Istid!

Fik i den?

torsdag, april 29, 2004

Så skal der tastes...
Jeg har lige via Jimbo tilmeldt mig en taste-tæller! Det er da spas! Så kan man rigtigt se om man taster hurtigt eller hvad! Men det er faktisk svært, for pludselig vil man taste meget og hurtigt, og skal samtidig tænke hvad man taster! Uhh... svært! Nå, men jeg kan da fortælle at jeg netop er hjemvendt fra MixFM's studier, hvor jeg sammen med Holger har indspillet en række små nyhedsudsendelser om det der bryllup. JEg ved ikke om du har hørt om det, men en eller andet som at der hedder Frederik skal vist nok giftes med en som at der hedder Mary! Så tillykke til dem! Men vi lavede en masse, og det blev faktisk meget sjovt! Det bliver nok sendt fra på Mandag! Kig på MixFm's hjemmeside, hvis du vil se hvor man skal stille sin radio for at høre det! Ellers kommer de forskellige ting nok til at ligge på hjemmesiden, altså MixFm's så man kan hente dem derfra!

Ellers ikke noget! Det skulle da lige være at jeg skal sove... NU!!

onsdag, april 28, 2004

Hvorfor er det lige at...
Man er såååå lang tid om at lave noget hvis man ikke gider? Altså jeg ved det jo nok godt, men alligevel! Jeg skal skrive en opgave. Den skal handle om det danske istidslandskab. Den skal være færdig på mandag. Den skal fylde 20 sider. Den skal indeholde diskussion af forskellige tolkninger af istidslandskabernes dannelse. Den er kedelig...

Mit store problem er at jeg ikke gider at gå i skole mere. Men jeg holder jo først op med at gå i skole når jeg har lavet opgaven... hvis I forstår!

Dvs. at jeg skal lave en opgave jeg ikke gider, til en uddannelse jeg ikke gider og jeg ikke vil bruge, og den skal være færdig ellers skal jeg fortsætte på seminariet endnu længere! Og jeg gider jo ikke stoppe eller give op nu, for jeg er færdig om 2 måneder! Hvis alt går efter planen! Det er et lorte dilemma!

Så, ligger du inde med god viden eller smarte info om istidslandsskaber, så mail mig dem fluks!

Men jeg laver en masse overspringshandlinger... Jeg har fx lige vasket tøj... så gik der tid med det! Og nu skriver jeg her på siden...

lørdag, april 24, 2004

Hvorfor valgte jeg det...?
Mere om den "¤&%&¤"#¤*-opgave! Det skal her siges at "#¤%"#&"* betyder geografi... Hvorfor valgte jeg at skrive om istidslandskaber? jeg ville godt have skrevet om noget andet lige nu! Jeg har sååå svært ved at komme igang med den!
Hvad kan man gøre? Man kunne selvfølgelig bare skrive efter, men det kræver noget/nogen at skrive af efter! Det har jeg ikke lige!
Jeg har i min store fortvivlelse været inde på laererstuderende.dk som er en opgave side for lærestuderende(hvis du ikke havde luret det...) men der ligger ikke noget jeg kan bruge! Ikke engang som inspiration! Der er dog opgaver om istidslandskaber. Der er faktisk 4! Og de er således:
1) Opgave på 1½ side uden rigtigt indhold
2) 4 siders opgave, totalt blottet for kildehenvisninger og litteraturliste
3) En opgave som konkluderer at der engang har været istid, og at der nok var herrer koldt den gang den var der! (Også uden litteraturliste)
4) En opgave som jeg selv har skrevet for 3 år siden... Den er da ok, men der er heller ikke så meget indhold i den!

Så det var lige fedt! Nu vil jeg lave noget kaffe, og så forsøge at læse noget mere, så jeg ved hvordan og hvad jeg skal skrive! Hvis jeg keder mig(sandsynligheden er stor) så skriver jeg nok endnu en gang!
Tja... og en mere?
Jeg har lige været ude for at handle... Det skal man for det første ikke gøre når man er en smule sulten... Men det gjorde jeg altså! Men i tilbudsjunglen(Her forestiller jeg mig en række tætstående kølediske med lianer og en masse mennesker kun iklædt små leopard tanga'er) skulle jeg finde på en menu til min fødselsdagsmiddag! Det var ikke nemt! Så tænkte jeg: Det der kød ville være lækkert! Men man skulle tage 3 for 100, og det er alligevel mange! Der kan ikke være så meget kød i vores fryser!

Jeg endte med at tage nogle voldsomt krydrede bøffer og noget salat! Men der er altså tilbud jeg ikke forstå! Sådan noget som 10 liter mælk... Det kan man da ikke nå at drikke inden holdbarheden er overskredet! Med mindre man har 6 børn, eller utroligt mange katte!

Men man skal næsten altid tage to, når noget er på tilbud! Det koster måske det samme, men nu får man to! Kunne man så bare få en for det halve, men nej, sådan leger de ikke i Kvickly Extra! For der kan man kun få ekstra ting!

Kvickly Extra - Nu med mere Kvickly
Kvickly Extra - Nu endnu mere Kvickly
Kvickly Extra - Mere af det samme!
Kvickly Extra - Det samme som i Kvickly men alligevel extra

Jeg skulle blive reklamemand! Har du et job?
Ikke et eneste kort...
Ja, det er jo så min fødselsdag, som jeg jo skrev meget tidligere i dag! Og der er ikke kommet et eneste fødselsdagskort! Ikke et!

Jeg har dog fået nogle gaver! 500 bobs fra farmor! Det er jo altid godt! Så fik jeg en CD og et par bukser af min kæreste, og det er kanon! Det er så også det! Ellers er jeg blevet ringet op af en kammerat som sang... Det skulle han da ikke have gjort! Det var alt for meget!
Ellers har jeg fået en god gave fra mebbe som skriver i min kommentar-dimmer at hun finder min blog ganske underholdende! Det er en god gave!

Men ellers kan jeg da lige update: Jeg har fødselsdag, og jeg skal bruge den på at skrive opgave! Jeg er endnu ikke rigtigt kommet igang i dag, derfor laver jeg lige en overspringshandling her på siden! Sådan er det jo nu en gang! Om lidt skal jeg ud at handle, det er en smule før tidsplanen (se tidligere indlæg) og så må jeg vist hellere komme i gang!

Gave som modtages:
1) Opgaver om istidslandskaber
2) Opgaver til natur/teknik (Indhold tæt på ligegyldigt)
3) Taler til translokationer (Se tidligere indlæg)
4) Jobtilbud i Kbh og omegn!

Ellers... SES!
Hurra Hurra! Det er min fødselsdag!
Og det skal da fejres med... at skrive opgaver! Ja, så hyggeligt bliver det at holde fødselsdag! Det er så nitte! MEn det er sidste gang jeg skriver opgave på min fødselsdag! For næste år på samme tid, går jeg nok ikke i skole!
Men jeg regner med at dagen kommer til at forløbe som følger:
9.00 vækning og morgenmad v. kæreste
10.00 Bad v. mig selv
10.35 Læsning af endnu en sindsoprivende artikel om istidslandskaber v. mig selv
11.02 Ufrivillig lur v. sindsoprivende artikel og søvnige øjne
11.15 Vågne med stress og søvn i øjnene v. virkeligheden
14.04 Opdage at jeg selv skal købe aftensmad - Kører efter aftensmad v. mig
15.00 Panik og koldsved v. mig selv
18.02 Aftensmadstid v. kæreste og mig selv
19.89 Stressen har sat sig på tidsfornemmelsen
20.15 Indtage et glas rødvin eller 34 øl
21.02 Evt. opkastning af en blanding af øl, stress og koteletter i fad v. kumme og mig
22.00 Søvn, evt med elementer af søvnløshed muntert kryddert med skødesløshed og panisk angst.

Så jeg glæder mig! Nu vil jeg sove så det rigtigt kan blive min fødselsdag!

Ps. jeg bliver 25 og det er den 24. april som er min fødselsdag! Gaver modtages! Gerne opgaver om istidslandskaber!

torsdag, april 22, 2004

Jeg forstår det ikke...
Jeg er jo studerende på Holbæk Seminarium, og jeg er faktisk færdig til sommer, eller det vil sige om 2 måneder. Vi skal holde en translokation, som det jo så fornemt hedder, hvilket bare er et fint ord for overrækkelse af eksamensbevis med dertilhørende fest. Men til denne translokation skal en repræsentant fra årgangen holde tale. Det er somregel en person, som har gjort noget for seminiariet, og det er næsten altid en person, som har være med i DSR (Elevrådet).
Men jeg fik at vide i dag, at det var mig...

Det er mærkeligt! Jeg skal ikke være lærer, jeg har aldrig siddet i DSR, jeg har tværtimod brokket mig meget over dem! Jeg har aldrig haft lyst til at blive lærer, og den eneste grund til, at jeg startede var, at jeg ville spille teater i den teaterforening, som er på Holbæk Seminarium. Der har jeg da så også været aktiv, jeg har været skuespiller, instruktør, formand og næstformand... I nævnte rækkefølge... Men alligevel... der er vel andre...

Men er det ikke underligt? Hvad skal man sige til alle disse mennesker, og hvad vil de egentligt høre? Skal man være samfundskritisk, skolekritisk eller skal man tale med rosende ord? Jeg har ikke den bedste forestilling om seminariet, tværtimod, jeg har jo som sagt brokket mig meget. Men så skal jeg altså tale på årgangens vejne. Skal man være morsom? Skal man være dyb? Må man være plat? Please?

Men er det ikke mærkeligt?

søndag, april 18, 2004

Adv... det er hvad jeg siger!
I øjeblikket opdager jeg forhold jeg ikke kan forstå! Nogle af dem giver mig kvalme, andre forundre mig på det voldsomste... Jeg synes foreksempel at dette er mærkeligt: Mogens Camre med konen Lene Camre!Hun er 29 år... han er, tja..., klam og gammel! Men han må vel kunne noget... Jeg forstår det bare ikke! Desuden er der folke som man ved hvem er som finder sammen... nogle af dem til så stor forundring og væmmelse, at jeg fik det fysisk dårligt! Det kan de jo ikke gøre for, men igen, jeg forstår det ikke!

Man kan vel konkludere på dette, at kærlighed kan være mange ting. Eller at klamme mennesker også kan finde en kæreste! Jeg vil ikke selv finde mig for god, for der er sikkert også nogle som finder mig klam. Men helt ærligt... Mogen Camre... han er da klam! Både personligt og politisk!
Og hvorfor vælger folk under 40 at stemme/melde sig ind i/støtte Dansk Folkeparti! Jeg mener, at den eneste undskyldning for at være medlem af DF er, at man er gammel og fordomsfuld... Hvordan DF-ungdoms kan eksitere, se det fatter jeg ikke!

Men nu er jeg vist fordomsfuld... men jeg melder mig helt klart aldrig ind i DF... ALDRIG!

lørdag, april 17, 2004

1. Grab the nearest book.

2. Open the book to page 23.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the text of the sentence in your journal along with these instructions.

"Landskabet ændredes fra tundra til åbne, lyse skove af birk og fyr."

"Danmark geologiske seværdigheder" af Ib Marcussen og Troels V. Østergaard
Forklaring...
Jeg skal skrive en masse opgave inden den 1. maj, og jeg er, som sædvaneligt, kommet aaaaaaalt for sent igang! Så det er jo basmatiris til egen røv! Men sådan er det jo!
Men jeg mangler altså pt. en opgave om dannelsen af det danske landskab(istidslandsskaber) og en opgave i idræt om motivation(Skal dog skrive den sammen med to andre) og så liiiiige 4 opgaver i forskellige emner i Natur/Teknik!

Hvis nogen skulle ligge inde med opgaver inden for disse emner, vil jeg meget gerne høre fra jer! Please? Gerne en masse natur/teknik opgaver! For dem mangler jeg jo 4 af! Det er bare til inspiration! Jeg skriver ikke efter! Det lover jeg!
Sangen om stres!
Jeg har skrevet en lille sang om min tilstand lige nu! Den er på melodien: "Jul, Jul, Jul, Jul, Jul, lalalalalalalalaaaalala"

Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres
Hvem der bare ikke havde Stres, Stres, Stres, Stres, Stres
Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres
Gid de opgaver måtte bliv' færdige
Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres, Stres

Syng med alle sammen:
Stres Stres Stres Stres Stres Stres Stres Stres Stres Stres


onsdag, april 07, 2004

Filmmusik til ens liv...
Kender du det, at der pludselig er en sang som bare passer til ens sindsstemning og situation lige nu? Jeg har lige fundet en sang, som egentligt ikke handler om noget jeg kan relatere til, men jeg synes det er den bedste sang! NOGEN SINDE!

Jeg har den nu kørende for 8 gang i træk... og den er stadig god.
Den rammer noget, som jeg ikke helt kan sætte ord på, den rammer noget usagt.
Jeg hørte den første gang for et år siden, da jeg en mørk nat kørte hjem i en bil. Fra Viby Sj. til Holbæk. En tur jeg har kørt masser af gange, og mens jeg kørte begyndte det at sne. Jeg havde tændt for P3, og det var natradio-tid. Pludselig siger værten: Ja, det er jo ikke tit at det sner i april, men der er skrevet en sang om det. Det er Prince med nummeret "Sometimes it snows in April".

Jeg var helt paralyseret. Siden har jeg ledt efter den her og der og alle steder. Og i dag fik jeg den endelig... Og den er stadig lige så god. Det er den bedste sang nogen sinde. Og jeg ved stadig ikke helt hvorfor.
Noget med kål og en opgave som bare ikke vil blive kortere...
Ja, det er jo blevet opgave tid i det lille hjem i Holbæk! Jeg sidder og roder med en pædagogikopgave... og den er alt for lang! Og hvad skal man så gøre ved det? Tja, jeg sletter alt det som er bullshit, problemet er bare at det er det meste af opgaven! Men den skal bare afleveres så jeg kan komme i gang med alle de andre som jeg mangler!
Men hvis noget skulle have lydt til at læse en stor omgang pædagogisk bullshit, så skal du/I være velkommen til at maile mig, for så får i fluks en lorte opgave!

Ud over det skal jeg have kål til aftensmad! Altså ikke kun, men jeg så et tv-køkken-program her den anden dag, med en storsmilende svensker som vist hed Tina. Men hun lavede stuvet hvidkål, og det så nemt ud, så det vil jeg da lave! Så dagens mad er god gammeldages husmandskost! Og her er det ikke en kost med kost... fik i den?

Jeg kan da også lige sige at jeg har fået nyt tastatur til min herlige PC, for min mus døde lige pludselig! Men jeg høvlede min søde kæreste og mig en tur i Elgiganten... (Pas på med at tage i El-dværgen... de har kun dårlige tilbud) Men der var der en super fedt tastetur med optisk mus. Det kan alt muligt! Det har en vandret scrool funktion! Man kan simpelthen vippe scrolleren til højre og venstre! Og så er der en ekstra scroll-knap på tasteturet i venstre side! Det er sgu smart! Og oven i hatten har den 1000 programér bare knapper. Fx. har den en MSN-knap, og en "mine dokumenter"-knap! Det er knald smart!

Nå, men tilbage til lorte-opgaven! Den stinker! Hjælp mig nu???

torsdag, april 01, 2004

P3 skal høres i dag!
P3 har i dag i samarbejde med www.humormodaids.dk givet dagen til humor! Og det er pænt skægt! Der er nyt fra alle de gamle radio-humor-folk! Det er godt! Hør det, for ellers skal du bare tænde alligevel...

Ellers er jeg træt! Jeg har spillet teater, eller det vil sige at jeg er en af lærerne, for www.dramaholdet.dk. Vi spiller sidste gang i aften, så du kan nå det endnu! Det er klokken 19.00 og det er gratis! Det er på Peder Syv Skolen i Viby Sj. Kom og se det, for det er faktisk ret meget godt!

Glæder mig desuden til det kongelige bryllup, ikke fordi det normalt siger mig noget, altså kongehuset gennerelt, men denne gang bliver det godt! Hele holdet bag mandril-aftalen laver 12 timers comedy! Med alt muligt og med gamle mandril-figurer! Jeg skal se alle 12 timer! Jeg sidder der! Og jeg flytter mig ikke!

fredag, marts 19, 2004

Så' der stand-up i morn"
Ja, så sidder jeg her og venter på at klokken bliver bare lidt mere! Og det gør den jo! Det er meget rart at man kan være sikker på det!
Men det er jo i morgen at det herlige stand-up-show løber af stablen! Det bliver kanon! Jeg er voldsomt spændt! Der er nu solgt pænt mange billetter, ja der er tæt på at være fuldt hus(324 personer) og det er jo kanon og fint og alt muligt! Vi sælger de sidste i døren, så du kan stadig nå det!

Klokken 21.00 på Holbæk Teater, og dørene åbnes klokken 20.00, og der er masser af overraskelser! Og Harlekin er jo after party-stedet, og de har også en overraskelse...

mandag, marts 15, 2004

Så sidder man her og venter...
Jeg sidder lige nu og venter på en lastbil! Det er ikke noget jeg gør tit, men det sker! Jeg kan lige nu godt forestille mig hvordan det er at være polsk landevejsluder uden kunder... tror jeg... eller måske ikke!
Nå, men jeg venter i hvert fald på en lastbil, som skal fyldes med europapaller, så vi kan køre dem 1,6 kilometer, hvorefter vi skal tømme den igen! Hurra for det! Pallerne er fra "Alice i eventyrland" som blev spillet i sidste uge, her på Holbæk Seminarium. Det var spas nok, men nu skal det sidste ryddes op! Og det er altid anti-klimaks at rydde op!

Men nu er lastbilen ved at trille ind, så vi ses!

Ps. husk at købe billetter til showet på lørdag den 20. marts med Rune Klan, Brian Mørk og MC. 59440085 er nummeret du skal ringe til! NU!!

lørdag, marts 13, 2004

Dagens vejr med mere...
Vejret: Det sludrer! Og det blæser!
Jeg solgte faktisk 15 billetter til stand-up-showet med Rune Klan, Brian Mørk og MC i går, så det er knald fint! Kommer du? Husk nu: 59440085 eller www.nvsbilletten.dk

Jeg glæder mig! Både til showet og til at se alle mine venner og bekendte have det sjovt!
Nu vil jeg bade, for jeg skal til Odense og til min mosters 40 års fødselsdag! Hvis ikke det blæser for meget ved broen!

fredag, marts 12, 2004

ARgh! Så køb dog!
Der er nu 8 dage til stand-up-showet med Rune Klan, Brian Mørk og MC, og vi har solgt mange billetter! Men... Vi vil jo gerne have totalt udsolgt! Og der er et lille stykke vej endnu! Så køb nogle billetter nu!! Jeg sidder og tager telefonen nu på 59440085! Så du ringer bare! Du kan også tjekke firmaets hjemmeside: www.holgerevent.dk

fredag, marts 05, 2004

Jeg er tilbage... eller?
Hej! Det er en krig siden jeg skrev sidst! Men det er fordi jeg har så meget at lave! Der er jo stand-up snart med Rune Klan, Brian Mørk og MC! Det tager lidt tid! Så er der www.dramaholdet.dk og så er der jo holgerevent.dk som jo egentligt er stand-up-showet! Og så er der job her og her Men så sker der da noget!
Men jeg ville lige skrive fordi det her er for mærkeligt! Tænk at stå og lure med trusser i lommen! Og så har manden 38 liggende i sit hjem! Og 34 bh'er! Mærkelig gut!

Og jeg vil lige sige at man kan vinde billetter til stand-up-showet på Harlekin på torsdag den 11/3 og snart også på MIXFM! På MixFM kan man også høre Jesper og jeg synge en reklame!

fredag, januar 30, 2004

Hvorfor er børn så dumme?
Jeg er så træt af børn! Jeg er jo på arbejde... på Holbæk Teater, og i øjeblikket er en fritidsklub hernede for at opføre et stykker som hedder "Oprør i Fantasien"(som jeg selv har spillet hovedrollen i for 4 år siden) og de børn er bare hjernelamme! De fatter ikke en skid, eller det vil sige at de ikke vil fatte en skid! De stakkels pædagoger(eller hvad de nu er) forsøger at opdrage dem til ikke at løbe, til ikke at råbe, til ikke at slå, til ikke at smide med mad, til ikke at provokere og til 22362637437235374894 andre ting!

Jeg tror bare at børn har lukket af overfor den slags opdragelse fra pædagogernes side, for de er voldsomt ligeglade! Det rager dem faktisk at de får at vide at de ikke må! Det gør det da bare alligevel!

Det betyder så at mit arbejde er en smule forstyrret, blandt andet fordi mange af børnene synes det fedeste er at løbe rundt om noget. Dette noget er så i øjeblikket den skranke jeg sidder ved for at sælge billetter!

Men jeg er en smule spændt på at se hvordan de opfører sig i aften, for der kommer deres forældre, og så er der nok andre boller på piben. Ellers får suppen bare en anden lyd! Og det er bare et skud i tasken!
ARghhh... og noget mere med stand-up Og Rune Klan!
Her sidder jeg og fryser! JEg er på arbejde på Holbæk Teater og her er koldt! Meget koldt! Dog er der en radiator af de små på hjul, faktisk en slags varme hund, bortset fra at den er grim, grå, 50 cm høj og har røde lamper!

MEn jeg sidder jo at venter på at DU ringer og køber en masse billetter til stand-up show den 20. marts med Rune Klan, Brian Mørk og MC. Det bliver så kanon! Men man kan altså ringe til mig på tlf. 5944 0085

Ring til mig og køb nogle stykker eller 60! Juhuu!

Bare for at fortælle hvad der ellers sker, så er jeg startet på at lave spas og sjov på MixFM, vi er igang med at optage og gøre klar, til at lave endnu mere spas og sjov!! Jeg lover at jeg skriver meget om det når vi starter rigtigt!

Men ring... jeg fryser og keder mig!

fredag, januar 23, 2004

Nu laver vi show igen!
Den 20. marts gæster Rune Klan, Brian Mørk og MC Holbæk Teater! Så er der stand-up igen!

Billetter kan købes her : http://nvsbilletten.billetbyen.dk/index.php

Så køb dem! Det bliver spaaaaaaas!

fredag, januar 16, 2004

Hvad er det kedeligste nogen sinde?
Min topliste med hensyn til kedeligste ting er helt klart en laaaaaaang vagt på Roskilde Festivallen fra klokken 24.00 til klokken 8.00 på en parkeringsplads for medarbejdere. For at give en fornemmelse af hvor kedeligt det var, så kan jeg da fortælle at de sjoveste ting der skete hele den nat var at tænde for sin lommelygte lige i bøtten på den man stod sammen med, så vedkomne ikke kunne se noget i laaaang tid!
Den anden "sjove" ting var at sige til folk som skulle parkere:

- Ja, du kører bare ned til hækken og så helt op i enden...

Så det var kedeligt! Jeg havde så tre af de vagter... alle fra 24.00 til 8.00 (Så jeg fakede mig syg til den sidste!)
Den mystiske fornemmelse...
Jeg har jo som omtalt tidligere været til bacheloreksamen i onsdags(og fik et 8-tal) og nu er det lige som om at der mangler noget. Det er svært at beskrive, men man har haft den opgave og den eksamen i hovedet siden vi startede efter sommerferien. Jeg har personligt ikke brugt lang tid på selve opgaven, men jeg har tænkt meget på den, og jeg har haft utrolig dårlig samvittighed over ikke at lave noget på den. Faktisk har jeg haft den vildeste stres-mave... så ved i det om mig... Herligt ikke?
Nå, men nu er man så færdig med den, og skal aldrig skrive den opgave mere! Og jeg skal aldrig til bacheloreksamen igen... Det er en så dejlig følelse. Men der mangler noget!
Der mangler stres-faktoren som ellers har været der i over 2 måneder. Der mangler den dårlige samvittighed, som man faktisk stadig føler nogle gange, indtil man så tænker over det og kommer i tanke om at man har afleveret!

Jeg tror at jeg lider af posttraumatisk stres! Mindst!
A' hvad?
En mand har i følge Ekstra Bladet undgået døden ved hjælp af en negleklipper... Det er da lorte nyhed! Jeg ville godt vide om det var en "tre-i-en"-negleklipper, for så skal det da have været en lille slange, tror jeg! Men helt ærligt! Det er sgu da for dumt...

Samme syrede nyhed er dette , og jo, det er da synd for knægten... men alligevel... meget mærkeligt!

Og endelig, bare for at stoppe et sted, denne herlige nyhed om en kvinde som smed tøjet i et fly for at få opmærksomhed. Hun ville fortælle de andre at flyet ville styrte ned, for det havde hun set i et syn... Hun blev ført bort under klapsalver...!

onsdag, januar 14, 2004

Jeg er bachelor...
Jeg har lige været til bacheloreksamen på seminariet! Og jeg fik 8! Det var super herligt! Mest fordi jeg bestod, og derfor ikke skal skrive den igen!
Og så fordi jeg har brugt sååå lidt tid på den opgave!

Så syng sammen med mig, melodien er "Du er lig' blevet 60"

Jeg har lige fået 8
Jeg har lige fået 8
Jeg har lige fået 8
Jeg har lige fået 8

God sang, ikke?

søndag, januar 11, 2004

Billeder direkte på side...
Ja, jeg har så fået lavet nogle grimme frames, bare for at misbruge min tid, så jeg ikke læser til eksamen! (Har du læst min opgave? Den ligger under Bacheloropgaven i menuen til venstre) Jeg skal op på onsdag, og jeg aner ikke hvad jeg skal foretage mig! Så derfor har jeg brugt laaaaang tid på at få billederne fra min Phlog til at være sammen med bloggen! Det lykkedes men det er voldsomt grimt!
Jeg modtager gerne forslag til hvordan man kan gøre de mere elegant, eventuelt noget som ikke er med frames!

Nå, men billederne er da meget sjove, alligevel!

lørdag, januar 10, 2004

Nu med billeder!
Jeg har nu endelig fundet en side som jeg kan få til at virke med mit kamera fra min telefon! Det tog sin tid! Jeg har været rundt om moblog.tv2.dk men det virkede ikke, så var jeg forbi textamerica.com som jeg heller ikke kunne få til at virke....

Men... nu har jeg fundet et sted som virker : www.phlog.net og det virker! Se selv på min side : http://phlog.net/user/oleib. Det er da sejt at man kan sende sine billeder direkte fra sin telefon og så på nettet!
Tjek mine seneste billeder, som er fra i går aftes hvor vi havde en lille sneboldskamp, og udstyrede min bil med en penis, bryster og ansigt... Billedet er lidt utydeligt, men jeg skal nok tage et nyt i dag!

fredag, januar 09, 2004

Hva' så? Hvad sir' I til det?
Tænkt hvor grimt man egentligt kan tale...? Man kan vælge at tale som en idiot med hue og brosten i hånden, eller man kan tale som en revisor fra Hellerup. Jeg ville bare godt se disse to typer af mennesker bytte måde at tale på! Det kunne være pænt skægt!

- Ja, det der firma, ik', som du gik herrenederen med, skal det ik' lig' ha' en ekstra tur?

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg laver, for jeg keder mig egentligt bare, og havde lyst til at lave et indlæg! Så gjorde jeg det! Jeg er tilbage på arbejdet på Holbæk Teater og har indtil videre bare lavet et A4 ark med labels og drukket en danskvand.... så jeg synes det er hårdt!

Tidligere i dag var min søde kæreste og mig i City2, stedet som er lidt bedre end City1 og vold nederen hvis man lige har været i City3, hvor vi skulle bytte nogle af min kærestes julefgaver. Vi smuttede et smut i Magasin... Fedt sted... eller... Nå, men hun skulle bytte noget undertøj, og mens hun var i prøverummet for at prøve det nye som hun måske skulle bytte til, fandt jeg de vildeste G-strenge... Jeg må sige at jeg blev imponeret! Så lidt stof til en så høj pris! Voldsomt! Men de var små, var de, og overlod ikke meget til fantasien! De lignede faktsik et par store sloggy trusser efter en power-Olfort!

Nå, men vi tog også i Punk1 (Luk punkt1, vi mange som er i mod) hvor vi købte en sejt foodprocesser. Og ja, jeg ved godt at du have en stemme af Gertrud Sand i hovedet da du læste ordet Foodprocesser, så derfor skriver jeg det lige endnu en gang så den herlige stemme kan komme igen: foodprocesser!
Den kan alt muligt! Presse, rive, flå, bage, modellere, hakke, pløje, harve, ridse, hoppe, og sætte pausekommaer! Det er fedt!

torsdag, januar 08, 2004

Opgaven!
Jeg har lovet at ligge min bacheloropgave ud her på siden, så man kunne læse den hvis man lyster! Så den ligger under bacheloropgave, som ligger i menuen i venstre side! Hvis du gider læse den bliver jeg glad, og hvis du også kommenterer den bliver jeg endnu mere glad! Jeg har et par dage til jeg skal forsvare den, så lidt imput er jo ikke af vejen!

Den handler om drama og folkeskolen, og den er omkring de 23 sider!

Eller vil jeg da lige sige at det har været "store domæne flytte dag" og jeg har med hjælp fra Czar fået det hele på plads! Lækset!!

onsdag, januar 07, 2004

Ting som man ikke kan forstå...
Siden jeg flyttede, hvilket var den 1. december har jeg brugt min bærbare til at komme på nettet med. Grunden var at min stationærer ikke ville kendes ved min netværks-børge, og alle andre ting som var USB. Men i dag, bare for sjov, satte jeg den i, og VUPTI!! Så var der hul igennem! Og ahhh... hvor er det en rar fornemmelse at side ved en stor skærm og skrive igen!

Nå, men af det kan man måske lære: Tiden reparerer alle hardware fejl...

søndag, januar 04, 2004

NITTE... mega nitte!
Jeg sidder lige nu og roder med mit nye fjernsyn! Det er stort og det er lækkert! MEN!!! Min kæreste og jeg har været i Elgiganten! De startede deres udsalg i dag klokken 10.00. På forsiden af deres katalog var der en sejt fjernsyn med Widescreen og 28 tommer! Det kostede kun 2495 så det var jo billigt! Der stod også at der kun var 400 i hver Elgiganten butik. Fint tænkte vi... Vi tager derud når de åbner! Vi ankommer til butikken klokken 10.04! Og parkeringspladsen er fyldt... hmmm!

Vi kommer ind i butikken, og se en kæææææmpe kø! Der står, vil jeg skyde på, ca. 120 mennesker i en tv-kø! Vi stiller os op, og er forhåbningsfulde. Vi nærmer os den flinke elgiganten-mand, og da han skal betjene manden foran ham som er foran os, siger han: "Når, der fik du det sidste fjernsyn"

Min kæreste og jeg kigger på hinanden... Øv, altså! Vi er altså kommet lige præsis 23 sekunder forsent... ÆV! Men den flinke mand siger så at han da har fjernsynets "storebror" til lavpris også! Den lave pris er så 3495... Så lige 1000 bobs mere! Men vi havde stået så længe at vi tænkte: Vi napper det alligevel"

Så vi ender altså med at bruge 1000 kroner mere, fordi vi er 23 sekunder forsent på den! ÆV!

Men, det er et dejligt fjernsyn!! Det er ligesom at DVD'er kommer til sin ret nu! Med god lyd og et flot billede!

Men ÆV, alligevel!

lørdag, januar 03, 2004

Nyt hår...
Så skete det! Det blev næste år. Hvad skal man så lave? Man burde holde sine forsæt, men dem har jeg ikke nogle af, så det er så nemt med det.

Men alligevel har man jo nok nogle fortsæt som man gerne vil holde, jeg vil fx gerne holde min vægt på under de 90, nu da jeg endelig er kommet derned. At det så er fordi jeg har været syg hele julen, skal vi ikke tale om, men jeg har dyrket en slankekur som åbenbart virkede. Den er kort og godt: Lad være med at spise noget! Nemt, ikke?

I det nye år har jeg oceaner af småting som jeg liiiiiige skal have ordnet, mest fordi jeg ikke nåede dem sidste år, men også fordi jeg heller må få dem ordnet.

Jeg vil da også lige berette om min spændende post, jeg fik ind af døren for lidt siden, det var en lille regning på 12000 kroner... lækkert, ikke? Men det er sket en fejl, og regningen skulle kun have været på 6000! Men alligevel! Jeg ved ikke hvad som er gået galt, men mit forsikringsselskab har vist ikke helt fået fat i det hele! Surt!

Men godt nytår! Og jeg har forresten fået nyt hår...