mandag, oktober 17, 2005

Endelig færdig...
Jeg er nu, efter nærmest konstant spil i over 12 timer blevet færdig med Monty Pythons "The meaning of life"-spil! Det tog sin tid! Så det har ca. taget mig 20 timer at komme igennem det, og alle 12 timer i dag, brugte jeg en walk-through... Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det ville være at spille uden hjælp! Det er nogle vanvittige ting man skal gøre, som man ikke lige opdager!
Fx er der et sted i spillet, hvor man skal stå stille i omkring 5 minutter! Dvs at man ikke engang må røre musen! Efter de 5 minutter får man så en ting man skal bruge senere i spillet! Det er meget svært, men også meget sjovt! Der er tonsvis af klip, hentydninger og bare mærkelige indfald hele spillet igennem!

Og oven i det, er der en bug, lige inden det allersidste i spillet! Så man kan ikke komme igennem det, uden at snyde lidt! Præmien for at vinde spillet, er et herligt klip som ikke kom med i "The Meaning of life"-filmen! Så det var det hele værd!

Det er spass!

søndag, oktober 02, 2005

Oplevelser man gerne ville være foruden...
Ja, så skete det igen... tømmermænd... disse bastande små bæster som vælger at indtage ens krop når man virkeligt ikke har brug for det.

Jeg blev virkeligt meget fuld... jeg gik i brædderne allerede klokken 24, efter kun små 4 timers festen... helt skidt. Jeg har ikke lige fået spist aftensmad, så den bestod primært af nachos, som jo nok ikke lige er en del af den nederste madpyramide kasse. Nå, men jeg valgte at blande... meget... JEg plejer for det meste at vide hvornår jeg skal holde op med at drikke for ikke at ørle, men jeg er vant til at have spist først. Jeg kender tilsyneladende ikke rigtigt min krops signaler når jeg ikke har spist.
Men da jeg så havde tømt min mave... Var der en flink ven som lige ville hive mig lidt rundt udenfor så jeg kunne få det bedre. Det var da herligt nok, men det eneste problem var nok at han mente at jeg skulle have knækbrød og mælk... ud fra den begrundelse af det kan man ikke kaste op igen... det kunne man... men tilgændgæld ser det virkeligt klamt ud... en kvart skumme ved wasa... nam nam!

Men så har jeg prøvet det... igen... Æv!

lørdag, oktober 01, 2005

Jeg mener... eller ham, som laver min hjemmeside mener...
Altså jeg mener, at ham, som laver min hjemmeside, mener at jeg er en lort med majs... Jeg kunne jo ikke finde på at sige at jeg var en lort, så det må jo være ham som at der laver min side som at der er den som at der har skrevet det om mig. Eller... Nå, det godt ved at have en webmaster er jo at webmasteren bare gør det som man beder vedkomne om....

Nå, kort sagt... hun er dum...

Og ellers læs denne blog: www.bistroist.dk/blog

onsdag, september 28, 2005

Meget troende er jo vage...
Sad lige og så et program på TvDanmark om unge mødre. En af de unge mødre var meget kristen. Hun er 19 år, gift og meget gravid. Men det var ikke hende der valgte at hun skulle være gravid... Det var Gud som havde givet hende en masse hints om børn, gravide og det der sex... Eller hvad, bøhtosse! Det er da dig selv der er herrer over din egen krop... "Det var Gud der bestemte..." Gu' var det røv! Med mindre din kæreste mirakuløst blev puffet af de guddommelige så hans meget menneskelige penis ramte det rigtige hul, så har du vist selv spredt dine ben...

Det virker for mig som om at hun ikke tør tage ansvaret for hendes egne handlinger. Hun kan lide idéen om at der er nogle at give skylden for hendes hyrde time med hendes mand... I er gift... I er vold-kristne... I sover i samme seng... Og hvis jeg ikke tager meget fejl deler i også porcelæn når der trædes af på naturens vegne... Men sørme om det ikke er Gud som har bestemt at du skulle være gravid... Drop det!

Kort sagt: TAG ANSVAR FOR DIG SELV!

fredag, august 26, 2005

Ventemusik
Her med en opfordirng til at lave en liste over det værste ventemusik! Jeg vil godt starte med at lave en lille liste selv, og jeg håber at I andre følger trop og skriver jeres væreste ventemusik ind i min kommentarfunktion!

1. Fredriksbergs politi! (Den siger bing.... bing.... bing... osv)
2. Københavns Kommune (Lorte guitar med evt. Kåre Norge kopi...)
3. KAB (Dem som lejer boliger ud...) Endnu et sted med virkelige dårligt klassisk musik.. som mest hører til i en elevator!

Skriv hvad I har oplevet!

torsdag, august 25, 2005

Reklame reklame reklame, tjuhej!

Ja, så kom der da lige en reklame:

Den 2. september klokken 20:00 kommer Thomas Hartmann og Brian Mørk til Holbæk Teater! Det blir' totalt herligt!

Thomas Hartmann er jo ham som at der skrev med på "Jul på Vesterbro" og har skrevet meget af "Langt fra Las Vegas". Så var det jo også ham med det der show "HartmannX".

Brian Mørk er med på Morgenhyrderne, hvor han finder på alle de sjove historier! OG hvis jeg skal sige det, så er han den sjoveste danske stand-up'er i øjeblikket!

Men du kan da lige købe billetter her: www.nvsbilletten.dk eller ringe og bestille på tlf. 59440085

Jeg håber vi ses!

søndag, august 14, 2005

Det bedste show... Med Brian Mørk og Thomas Hartmann!
"For Your Eyes Only" som er et enestående koncept kommer til Holbæk Teater den 2. september... og jeg glæder mig! Meget! For ikke nok med at Brian Mørk er mit bud på den bedste danske stand-up-komikere i Danmark men ud over det kommer Thomas Hartmann med!

Deres show er skruet sammen på den måde at materialet ikke må være prøvet på et publikum før, og at det ALDRIG må komme på DVD! Det er sejt!

Så man skal altså se det live!

Bestil billetter her: www.nvsbilletten.dk

Jeg håber vi ses der!

mandag, august 01, 2005


Kom frisk og glad!
Havnekoncert.dk skal du komme til! Det blir super fedt! Og det er GRATIS! Tobias Dybvad er vært... 6 bands... 7 timer... GRATIS ENTRÉ... jeg må lige sige det igen: GRATIS ENTRÉ!
Det er på havnen i Holbæk og det er godt vejr! På lørdag klokken 14.00 til 21.00! Fik jeg sagt at det er gratis entré!

torsdag, juni 09, 2005

Kan man stole på vejret?
Nu kan man vel kalde det for sommer... Tror jeg! Lige nu er det godt vejr, og for to dage siden var det ikke godt vejr...

Min plan er at jeg skal på Roskilde Festival her i slutningen af juni. Det plejer at være meget møg skod ærgeligt vejr under festivalen. Men man kan vel håbe at det ligesom har regnet af nu. Bare lidt, i hvert fald.

Men hvordan går det med dig? Jeg synes ikke rigtigt at jeg ved nok om dig? Nå, nu du sprøger... Så går det da dejligt! Jeg arbejder lidt i nogle haver, så det er jo udenfor... ahhh! Og så venter jeg ellers bare på Roskilde festival. Og sommeren er nu booket rimeligt meget ud.. puhu.. det er lige før at jeg får stress af alt det jeg skal. Altså først Roskilde, så lige små tre uger i Grækenland, og to dage efter hjemkomsten fra Grækenland, ja så går turen til Langeland, hvor der er festival...

Sådan fik jeg så hul på min blogger-blokering... den har været slem... jeg har ikke skrevet specielt meget... det er sgu lidt ærgeligt... Længere nede har jeg lovet at jeg skriver en gang om dagen. Det tror jeg ikke på mere, og jeg troede nok heller ikke på det, da jeg skrev det.

Nå, men hyg dig! Ses!

mandag, april 18, 2005

Så det...
Man kan tænke sig til mange ting. Men nogle gange kan tankerne ikke følge med. Lige pt. stå jeg overfor en kommende periode med arbejdsløshed. Det har jeg hele tiden vidst, men mit arbejder kræver så meget at jeg ikke har tid til at finde et nyt. På den anden side passer det mig fint at jeg ikke har noget, da jeg virkelig trænger til ferie. Jeg har ikke holdt ferie i over et år, så det er ved at være tid.

Nå, men når jeg så skal konkludere på mit job, som jeg nu har haft siden 3. januar, så har det været sjovt nok. Jeg har prøvet ting, som jeg er ganske sikker på mange andre mennesker ikke har prøvet. Fx. var det specielt da jeg måtte holde Hilda Heick væk fra scenen, da isbjørnen ikke skulle have børste tænder endnu. Ja, tænker du nok, nu er han fuld af lort. Men det er jeg faktisk ikke! Det er helt sandt! Sandt men mærkeligt!

onsdag, april 06, 2005

Er det kun mig, som er mistænkelig?
Jeg har lige læst at det Irakiske parlament har godkendt en ny præsident...

Hans navn er: Talabani...

Er det måske ikke en smule mistænkelig? Manden hedder Talabani... Måske er det hans skyld at USA i det hele taget gik ind i krigen.. Det sagde jo at Irak samarbejdede med Talaban... Og det har de også... USA læste bare forkert og overså I'et...

Så er den gåde vist løst...

søndag, januar 30, 2005

En tid hvor ting sker på sære måder!
Hvad sker der, tænker du nok... Ellers gør du det nok nu! Jo, det som sker, er alt for meget!
Jeg er igang med mange ting. Jeg arbejder mange timer, og så er der jo ungdomsskolen i Viby, og så er der jo lige holgerevent.dk! Puha! Meget at se til! Men det er rart at der sker noget! Jeg gider simpelthen ikke at kede mig!

torsdag, januar 27, 2005

Den helt klart dummeste kandidat...
Har jeg fundet nu! Hun er 21 og stiller op for Dansk Folkeparti! Allerede der er den gal! Man kan simpelthen ikke være så snæversynet når man er så ung! Det er over min forstand at man kan være tilhænger af Dansk Folkeparti. Men se nu her:

Hun hedder Bente Kronborg Holst, og hun har en interessant politik... nemlig en restpolitik... hvad så end det er! Det kan jo være det som ikke passer andre steder, eller også er hun bare snot dum... Jeg ved godt hvad jeg synes... HUN ER SNOT DUM! Og se lige hvad hun siger om folkeskolen... Man kan jo også sige at hun har "hands-on" erfaring... hun er jo lige gået ud af folkeskolen!

onsdag, januar 05, 2005

Hvad Louise Frevert siger...
Jeg sidder og ser et program på TV2 som hedder "Velkommen til virkeligheden", hvor i Louise Frevert prøver at være folkeskolelærer i en uge!
Ca. midt i programmet siger Frk. Frevert følgende sætning:

Børnene er vant til at kunne tale sig fra alt ting, men det går bare ikke! Der skal dialog til.

Tja.. Nå!