tirsdag, december 07, 2004

Jeg mangler helt klart ord!
Jeg har lige set denne auktion på Ebay! Jeg synes det er sjovt at kigge på hvad folk vil sælge! Det er jo ikke så lang tid siden at en dame ville sælge hendes toast med Jomfru Maria på! Det var mærkeligt! Men denne her? Prøv lige at se her!
Eller denne her!

mandag, oktober 25, 2004

Opskrifter... stol ikke på alt hvad du læser!
Jeg har netop indtaget et dejligt måltid. Det bestod af en kyllingefilet som var rullet ind i bacon. Dertil pasta med pesto og kogte gulerødder og blomkål! Det var godt!
Men i virkelighed skulle vi have haft noget helt andet...
Min kæreste forslog at vi skulle prøve en opskrift hun havde set i et blad. Det så nemt ud og det så faktisk også dejligt ud!
Vi gik i gang, og vi opdagede at det ikke var helt nemt at lave. Vi manglede en blender og en dimmer til at skære ting i tynde skiver!
Nå, men vi fik da lavet det! Det smagte bare af konfekt med persille! Det var ikke en speciel god kombination! Så det røg ud!
Så var min nysgerrighed alligevel stor nok til at konfrontere min kæreste med hvilket blad opskriften kom fra. Det viste sig at den kom fra Ud & Se. Altså det blad som ligger gratis i alle togene. Mit gæt er så at det er hende fra Storebæltsfærgerne, altså hende med kaffen, som har lavet disse opskrifter! Bare som hævn på alle som har brugt broen!

Nå, men derfor kom jeg til at tænke på andre blade som ikke bør have opskrifter!
Bilmagasinet: Alu kylling med indtræk
Pædagogen: Laks i trylledej
Tidsskrift for læger: Kidneybønner med sovs
Psykologen: Neurotiske koteletter i faderbindinger

Kan du hjælpe mig med flere?
Fart og dåseskjul
Min weekend er gået med følgende:
Fredag: Arbejde fra 8.00 til 12.00 i Viby Sj., Indkøb fra 12-13.30 i Viby Sj., Ud til hytte ved Roskilde, på arbejde i København(Scenen er din)fra 16.00 til 22.00, Ud til hytte, ankomst ca. klokken 23.30 - Hygge og sondering af hytte indtil øjnene ikke kunne holdes åbne mere!
Det skal så lige siges at jeg kom så meget i fjernsynet til "Scenen er din" at flere mennesker sendte mig sms'er... Det er nu noget mærkeligt! Har desuden lige fået seertallene for fredagens program, og der har været 954.000 mennesker, som har set mig se så koncentreret ud!

Nå, lørdag gik med skriveværksted, dåseskjul og flere omgange med Trivial!
Søndag, mere dåseskjul, frokost og så hjem! SOVE!

onsdag, oktober 20, 2004

Orgh, hvad den er varm...
Hvad er det som er varmt, hører jeg dig spørge... og det skal jeg sige dig! Det er nemlig min kaffe! Så er bylden ligesom åbnet!

Jeg har simpelthen ikke haft tid til at skrive i laaaang laaaang laaaaang tid! Jeg har arbejdet hele sommeren på et Tv-program til DR. Det har været så mega røv hårdt og lign, men nu er det slut!
Så nu skal jeg jo finde på noget nyt at lave! Og HOPLA, det er så gjort! Jeg har valgt det som jeg var helt sikker på at jeg ikke gad, nemlig LÆRER! Øv! Nå, men man kan da sige at jeg har valgt helt rigtigt, da jeg valgte at jeg ikke ville bruge min uddannelse til noget(Jeg blev færdig med læreruddannelsen i sommer). For er du da rådden, BØRN er nitte! Det er skabt af så mange slags nitte at det er helt vildt! De fatter ikke en kampesten, og de skulle, hvis man dog bare måtte, tæves!

Måske er det fordi jeg lige startede i dag, og fordi jeg er blevet smidt ind i et kæmpe skema med 26 undervisningstimer om ugen, at jeg bitcher lidt lige pt. Men det skal jo nok gå!

Jeg skal have dansk i en 1. klasse! De går mest op i at få bundet deres sko, tørret deres næser og så eller udfordre flyvere om placeringen på decibelmåleren!

I dag underviste, eller det er måske et flot ord for det, men jeg var i hvert fald til stede i en 3. klasse, som på papiret skulle have kristendomskundskab, men deres faste lærer havde lagt en herlig seddel, hvorpå der stod at de skulle lave ekstraopgaver i enten dansk eller matematik! Hvor fantasiløst er det!
Den samme lærer havde lagt en plan for den 9. klasse jeg skulle undervise i 1 lektion. Her havde han skrevet at de skulle arbejde i verdens mest nederen bog nogensinde! Det var af den slags som ligner en nederen kryds og tværs, hvor eleverne fx. skal sætte kommaer og så skrive det nederen ord som står foran kommaet i boksen, hvorefter de får en nederen kodeord, som de havde gættet i forvejen! De stinker!

De var så meget forbløffede over at jeg sagde at det stank! Jeg fortalte at jeg synes de var så uinspirerende og nederen som de kunne blive! Stort chok for dem, at en uddannet lærer kunne finde på at kritisere det!

Det viste sig for øvrigt at deres normale underviser altid bare bad dem lave noget i den bog når han ikke var der. Han bad dem dog også lave noget i den, når han var der! Så forstår jeg godt de keder sig!

Nå, dette var det første indlæg i laaaaang tid! Og der kommer flere! Mit nye mål er mindst 2 pr. dag! Så må vi jo se om jeg kan holde det!

mandag, august 02, 2004

Tilbage, nu med endnu mere knas!
Ja, så fik jeg lige et par minutter til at skrive lidt her på siden! Det syntes jeg ligesom at det var tid til!
Men, hvad sker der så, spørger du nok, og til det kan jeg da svare:
EN MASSE!
Ja, for der sker faktisk meget! Jeg har lige været på Langelandsfestival, hvor jeg arbejdede i pressecenteret, og det var måske ikke helt optimalt, men det gik!
Nu er jeg så på Blu, hvor jeg jo arbejder! Vi er igang med en såkaldt "Line-up" uge, hvor vi gør klar til næste uges optagelser! Vi skal denne gang til Fredriksberg og lave noget tv! Spas med det!
I næste uge, nærmere bestemt den 14. august, er der havnekoncerti Holbæk, og det er jo her at jeg håber at få dig at se! Ja, for det bliver kun en fed aften hvis der kommer mange mennesker! Og der skal bare komme mange! Men jeg glæder mig til det!

Og måske kommer der en overraskelse til koncerten... en stor overraskelse!
Vi ses!

lørdag, juli 24, 2004

Frivillige søges!
Jeg står her på tærsklen til at skulle afholde en koncert på havenen i Holbæk! Det så du nok på min fede popup-plakat!
Her står jeg så og mangler nogle folk til at tage fat! Vi skal have samlet et scene med mere, og til det skal vi have lidt hjælp!
Vi kan ikke give noget for det, da det er en gratis koncert! Dvs. at vi ikke tjener noget på det!

Hvis det er noget for dig, så skriv lige til mig!
Men kom og kig, eller kom og hjælp! Ses vi? Klart!

fredag, juli 02, 2004

Her er min tale til dimmensionen på Holbæk Seminarium!

Ja, jeg synes lige at jeg ville smide talen her! Så kan man tjekke om man kan lide den eller noget! Der er nok nogle stavefejl i den, for den var jo bare til mig! Men nu også til Jer! God fornøjelse!

Tillykke…
Jeg har hørt at man skal starte med et citat når man sådan skal holde en tale, så jeg vil begynde med et citat:
Uh, i wanna dance with some body, uh, I wanna feel the heat with somebody

Jeg ved ikke helt hvor godt det passer I lige netop denne forbindelse, men det var det eneste citat jeg kunne komme i tanke om.

Jeg vil i min tale komme lidt ind på hvad det egentligt er vi har uddannet os til og jeg vil tale om hvordan vi er kommet hertil hvor vi er nu. Tilslut vil jeg give jer nogle gode råd, så i rigtigt kan komme godt i gang efter sommerferien!

Men først: Tillykke igen! For i har virkeligt gjort det godt! I har faktisk gennemført dette studie! Og jeg tror at I lige som mig har ventet på denne dag! I har ventet meget! Jeg ved at jeg har ventet på det som sker om ganske kort tid, nemlig øjeblikket hvor den kære Ole med eksamensbeviset giver os hånden og siger tillykke. Det øjeblik hvor vi står med papiret der giver os ret til at undervise, ret til at kalde os lærere og ikke mindst giver os ret til 7 ugers sommerferie.

Men du er blevet lærer… Og hvordan føles det så? Ja, det vare nok et godt stykke tid før vi kan svare på det spørgsmål, men spørgsmålet er om vi overhovedet vil svare på spørgsmålet, eller om vi kan svare. For er vores fineste opgave som lærer ikke at udvikle os hele tiden, og konstant søge nu mål vi kan udfordre os selv med.

Du er blevet lærer! Fordelene: Du må godt have en klam madpakke, du må godt have en brun og meget slidt skoletaske, du må have utroligt grimt tøj på, du må tørlægge columbia med dit kaffeforbrug og du må være bedre vidende end alle andre, for du er jo lærer! Det er da dejligt med en undskyldning.
Desværre må du også leve med at alle de fejl du laver vil blive brugt i mod dig i alle tænkelige og utænkelige sammenhænge! : Det komma står da forkert? Er du ikke lærer? Nej, der er altså 5 t’er i regattaklubmesterskabstrofæhylderenserbøtten, kan du ikke stave? Du er da lærer!

Men vi har jo også magten til at bevise at alt det alle andre siger er rigtigt, faktisk er forkert! Hvis bare nok mennesker mener det, opfattes forkerte ting jo som sandhed. Så vi kan simpelthen undervise os til at have ret i hvad som helst!
Vi vælger bare at fortælle alle vores elever at det er sandheden, for så får vi ret på et eller andet tidspunkt.

Men vi har altså nu erhvervet os retten til at præge andre menneskers børn. Eller bare andre mennesker.

De sidste 4 år har været en udfordring for de fleste, vi har helt fra start skulle vende os til en masse ting og udtryk.
Vi har måtte finde os i at blive kaldt studerende og ikke elever. Vi går ikke i klasse med vores klassekammerater, men vi går på hold med vores holdkammerater. Vi går på seminariet og ikke i skole…
Vi har måtte lære, efter mange timers undring, at dørene skal åbnes ved at trykke på logisk og praktisk placerede knapper på siden af døren. Vi har måtte sande at hvis man underviser seminariestuderende, kan man ikke gå så langt med sin mad, så man bliver nød til at reservere et bord så tæt på kantinen som muligt. Vores madvaner har fået sig et gevaldigt skub… Personligt har jeg fundet ud af at det er helt ok at putte saltstænger i min salat. Eller at overhælde min råkost med italienske salat. Men det er nok sådan de spiser i Holland.

Jeg har lært at holde min mad indenbords på trods af en dårlig skitse af Niels Bohr og rejeorgier lige ved siden af min tallerken.
Jeg har lært at holde af den skønne orange farve, som giver alle personer en super sund kulør hvis man står bag dem og lader det specielle lys falde på en.
Jeg har af bitter erfaring lært at der ikke er specielt højt til loftet, da jeg i ren og skær iver valgte at fejre min karakter i Kristendom og livsoplysning med at hoppe…

I løbet af de sidste 4 år er min horisont blevet udvidet og jeg her lært mange ting jeg helt sikkert ikke ville have lært andre steder, blandt andet at man kan blive lærer hjemme foran sin computer… Og man kan oven i købet vælge idræt… Jeg har stadig svært ved at se lige præcis dette fag i virtuelle sammenhæng… (Opvarming: klik, klik klik klik og klik… to igen… klik klik – Inden vi slutter skal vi lige huske at genstarte)

Mange af de bedste minder jeg har fra de sidste 4 år er fra livet uden for timerne. Det er fra herlige fester, hvor nogle af yndlingsøjeblikkene blandt andet har været en dansende og meget svedende Rektor; En lærer, jeg vil ikke nævne noget navn, men det rimer på fars, og han har tidsløst hår, stående i dyb samtale iført gangster tøj, cigar og en stort glas wiskey.

Faktisk husker jeg alt for tydelige den første dag her på stedet, eller det vil sige at jeg husker alt for tydeligt gåturen fra stationen og her til! Lige foran mig gik en person, som var iklædt sandaler med grå strømper i, hun, som jeg fandt ud af at det var, havde stramme cowboybukser på, så stramme så jeg faktisk begyndte at spekulere på hvordan hun mon fik dem af og på – Jeg bestemte mig til sidst for at hun nok havde dem på altid! Nå, men på ryggen havde hun en sort fjelræv, som sad stramt over hendes islænder sweater, som så en smule hjemmesyet ud! Hun havde brunt/gråt/leverpostej hår, som var holdt tilbage af et tørklæde, som for øvrigt var lilla! Der var jeg lige ved at vende om og tage toget tilbage! Det var simpelthen alle de fordomme jeg havde om lærere som med et gik lige foran mig! Heldigvis fandt jeg jo ud af at der er mange andre mennesker på dette sted, og i er faktisk lækre alle sammen! I ser sgu godt ud her fra!

Og lige præcis alle de mennesker som går her, er jo det som gør stedet specielt! Jeg har da lært meget af at gå på hold med alle de gamle mennesker på over 40, som har en masse erfaring som vi unge kan nyde godt af! Det har da til tider været svært at forholde sig til lange samtaler om amning, bleskift og smerte ved selve fødslen, men jeg er sikker på at jeg har lært noget af det! Jo, jeg ved faktisk godt hvad jeg har lært af det, og det er at jeg er glad for at jeg ikke er kvinde! Nå, men videre!

Men også mindretallet af mænd har skabt meget morskab, især da jeg sammen med 3 andre voksne mænd lå i Holbæk Svømmehal med hinanden i hænderne i en dejlig rundkreds, hvor kun vores hoved stak over vandet, hvor vi så lå og pustede til en bold… Det var med garanti ikke noget jeg glemmer foreløbigt!

Jeg synes at Holbæk seminarium har en række kvaliteter som jeg vil nævne lidt om. Blandt andet har teaterforeningen fyldt meget i min studietid. Og her har jeg da også oplevelser som jeg helt sikkert ikke ville have fået andre steder. At stå på Ahlgade en onsdag nat omkring klokken 2, og forsøge at forklare at man er en milt eller en stegepande. Den oplevelse tror jeg ikke på man kan opleve mange andre steder. Og i de seneste år at have været med til at give penge til gode formål, faktisk gav HST 8000 kroner sidste år.

Hvis man skulle nævne lidt om undervisningen, kan jeg da godt spekulere på nogle af de ting vi har lavet. Fx prøver jeg stadig at forstå den internationale dimension, hvor alle fagene arbejdede tværfagligt med sig selv. .

Og nu til en række råd, som i så selv kan bedømme om i vil bruge eller ej.
Vi har brugt meget tid her på stedet om at diskutere eleverne og deres manglende respekt for os som lærere. Det må vi jo komme ud og gøre noget ved. Vi må sætte hårdt mod hårdt og kæmpe for at vi får vores autoritet tilbage. Der er nogle metoder, tror jeg, til at vi kan få autoriteten tilbage. Jeg mener at man kan gøre det på følgende måde:
Man kan være den underlige lære som gør alle de ting som elever synes er underlige. Man skal ikke være et menneske, man skal være en lærer! Jeg kan da tydeligt huske hvor overrasket, og nå ja, skuffet jeg blev da jeg opdagede at min klasselærerinde var en helt almindelig dame med mand og børn! Derfor skal i gå ud og være disse mærkelige skabninger som eleverne kan opfatte som mærkelige ting.

Eller også kan i bare tæve dem…

Til slut vil jeg give jer et par råd. Ikke fordi jeg tror i ikke kan klare jer uden, men fordi jeg tror det vil være godt at have et par ting at have i baghovedet når det virkelige liv starter her om 7-8 uger:

Råd 1: I skal være jer selv! Og det er en kæmpe floskel! Den er tyndslidt og meget brugt… Men alligevel vil jeg fortælle den til jer! Lidt lige som til eksamenerne, hvor i sidder og fortæller ting til jeres egen lærer, som jo har undervist jer i lige netop det stof i sidder og fortæller til ham og en censor!

Råd 2: I må aldrig gå tilbage til en fuser… Med mindre den har været totalt dyr!

Råd 3: Hvis i skal købe tøj som gerne må lugte af lærer, så køb det i den butik i Borgergården som ligger lige overfor ostebutikken, for det lugter nemlig allerede klamt!

Råd 4: Der findes ikke dumme spørgsmål men dumme elever!

Råd 5: Fortæl aldrig råd 4 til en elev!

Men for at slutte af med maner, så vil jeg sige tillykke til jer igen, og til jer som bliver her lidt længere: I skal glæde jer, for denne dag er virkelig en god dag! Tak fordi vi måtte tage vores uddannelse her på stedet – Tak for 4 år!