Opskrifter... stol ikke på alt hvad du læser!
Jeg har netop indtaget et dejligt måltid. Det bestod af en kyllingefilet som var rullet ind i bacon. Dertil pasta med pesto og kogte gulerødder og blomkål! Det var godt!
Men i virkelighed skulle vi have haft noget helt andet...
Min kæreste forslog at vi skulle prøve en opskrift hun havde set i et blad. Det så nemt ud og det så faktisk også dejligt ud!
Vi gik i gang, og vi opdagede at det ikke var helt nemt at lave. Vi manglede en blender og en dimmer til at skære ting i tynde skiver!
Nå, men vi fik da lavet det! Det smagte bare af konfekt med persille! Det var ikke en speciel god kombination! Så det røg ud!
Så var min nysgerrighed alligevel stor nok til at konfrontere min kæreste med hvilket blad opskriften kom fra. Det viste sig at den kom fra Ud & Se. Altså det blad som ligger gratis i alle togene. Mit gæt er så at det er hende fra Storebæltsfærgerne, altså hende med kaffen, som har lavet disse opskrifter! Bare som hævn på alle som har brugt broen!
Nå, men derfor kom jeg til at tænke på andre blade som ikke bør have opskrifter!
Bilmagasinet: Alu kylling med indtræk
Pædagogen: Laks i trylledej
Tidsskrift for læger: Kidneybønner med sovs
Psykologen: Neurotiske koteletter i faderbindinger
Kan du hjælpe mig med flere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar