Jeg forstår det ikke...
Jeg er jo studerende på Holbæk Seminarium, og jeg er faktisk færdig til sommer, eller det vil sige om 2 måneder. Vi skal holde en translokation, som det jo så fornemt hedder, hvilket bare er et fint ord for overrækkelse af eksamensbevis med dertilhørende fest. Men til denne translokation skal en repræsentant fra årgangen holde tale. Det er somregel en person, som har gjort noget for seminiariet, og det er næsten altid en person, som har være med i DSR (Elevrådet).
Men jeg fik at vide i dag, at det var mig...
Det er mærkeligt! Jeg skal ikke være lærer, jeg har aldrig siddet i DSR, jeg har tværtimod brokket mig meget over dem! Jeg har aldrig haft lyst til at blive lærer, og den eneste grund til, at jeg startede var, at jeg ville spille teater i den teaterforening, som er på Holbæk Seminarium. Der har jeg da så også været aktiv, jeg har været skuespiller, instruktør, formand og næstformand... I nævnte rækkefølge... Men alligevel... der er vel andre...
Men er det ikke underligt? Hvad skal man sige til alle disse mennesker, og hvad vil de egentligt høre? Skal man være samfundskritisk, skolekritisk eller skal man tale med rosende ord? Jeg har ikke den bedste forestilling om seminariet, tværtimod, jeg har jo som sagt brokket mig meget. Men så skal jeg altså tale på årgangens vejne. Skal man være morsom? Skal man være dyb? Må man være plat? Please?
Men er det ikke mærkeligt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar