Når man tvinger sit liv til at passere revy...

Min kommende status som far sætter tanker igang. Det skal lige siges at det med alt sandsynelighed bliver en dreng.
Og fordi det bliver en dreng, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg gerne selv ville have vidst om livets svære ting. Især i forhold til piger, som i rigtigt mange år var et kæmpe mysterium. Og nok stadig er det.
Jeg vil i den næste periode, forsøge at beskrive nogle af de situationer jeg har været ude for som pre-teenager. Situationer hvor jeg virkeligt var blank, i forhold til at hvad der skete.
Der er den grimme periode, hvor pigerene er blevet teenagere, og drengene syntes at pigerne er spændende, men de forstår ikke hvorfor de er spændende.

Første historie udspiller sig i ca. 6. klasse. Jeg var vel nok rimeligt ligeglad med piger. Jeg kunne da godt se at de var et eller andet, men jeg var slet ikke klar over hvad det var. Jeg var for at sige det mildt, pænt kikset. Jeg var høj, tynd og havde bøjle. Jeg gik overhovedet ikke op i hvordan mit hår sad, og hvordan mit tøj så ud. Det har også resulteret i at jeg har samme bluse på, på klassefotoet i 5. og i 6. klasse.
Men en dag kommer jeg hjem, og henter som jeg altid gør posten. Mellem mine forældres regninger ligger en stinkende kuvert. Den er sprayet til med "DATE", og er fyldt med kys... Hmm... Jeg åbner brevet, og indholdet er et flot og meget duftende brevpapir, fra en anonym person. Der er masser af truttere med rød læbestift over alt. I brevet står at jeg skal skrive en liste over dem som jeg kan lide, og ligge det i en telefonboks et par dage senere. Jeg fatter ikke en brik... Er det for sjov? Er der nogle som virkeligt er interesserede i at vide hvem jeg kan lide? Jeg havde ellers undgået pinlighederne ved at opfinde et pige i Jylland, som jeg kunne lide. Det gav mig som regel fri fra de nazi-forhørsagtige optrin som var dagligdagen i 6.a.

Nå, men dagen efter brevet var kommet, tog jeg det med i skole, for at høre de andre drenges mening. Og de var delt i ca. to lige store fronter. En som var: Org.. der er nogle som kan lide dig. Og en anden: Uh... det er klart nogle som tager pis på dig!
Jeg troede nok mest selv på at det var nogle som tog pis på mig, mest fordi der ellers ikke havde været den store interesse fra pigernes side.
Nå, men nogle pigerne var også meget interesserede i at hjælpe mig med at finde ud af hvem der dog havde taget pis på mig.
Derfor var der tre af pigerne som gerne ville hjælpe mig med at afslører dem som havde fuppet mig. Derfor lavede jeg en seddel hvor der stod: INGEN!, og forberede mig derefter til fredagen.
Da fredagen kom, og vi havde fri fra skolen, gik jeg, og de tre piger sammen over til telefonboksen og lagde papiret oven på selve telefonen. Og så lagde vi os i skjul. Intet skete. Og efter 2 timer, besluttede vi os til at det nok havde været en stor joke det hele.

8 år senere for tæller en af de tre piger, at det var dem som også havde sendt mig brevet... Men dum som jeg er, glemmer jeg at spørge: HVORFOR???

Var det fordi at jeg var et nemt offer, eller var det fordi jeg var sød? Kunne de lide mig, eller ville de have mig ud på tynd is?

Jeg forstår det ikke. Piger bruger den nyfundne magt utroligt ubehøvlet. De misbruger den ikke. Og vi drenge kunne ikke andet end at stå måbende og en smule sårede tilbage og bare følge med.

Hvorfor er piger så onde i den alder?

Barneforløbet...

I forbindelse med den kommende fødsel(det er så primært min kæreste som står for den del) var vi i går eftermiddags en tur på Glostrup Hospital til en info aften for kommende forældre.
Det hele foregik i et lille auditorium med ca. 56 grader og absolut dårlig luft. Vi var samlet omkring 60 kommende forældre fordelt ca med lige mange af hver køn...

En flink jordmoder gik så i gang med et time langt foredrag om alskens halløj omkring det at skulle nedkomme og processen, som var i gang lige nu.
Så holdt vi en lille pause, hvorefter anden halvleg skulle starte. Vi skulle her se en lille film om hvordan det er at blive far... Her tænkte jeg straks at det kunne blive interessant; Men...
Filmen fulgte tre kommende fædre. De var så forskellige som de kunne blive! En kort karakteristik:

Mand 1)
En smule sær mand med noget som nok skulle være et overskæg. Han var aktiv hjemmeværnsmand, og gik i nogle utroligt stribede bluser. Han var sikker i sin sag, som gik ud på at han i hvert fald ikke skulle med ind til selve fødslen. Det kom han god alligevel, og var heller ikke meget værd... Han lignede mest en skole dreng som ved en fejltagelse var kommet til at købe et pornoblad udelukkende med billeder af sine egne forældre... ! Æv!

Mand 2)
En blanding mellem Finn Nørbygård og Ulrik Vilbæk... Han var en stor undskyldning for sig selv. Han var musikker, men det var gået op for ham at der nok ikke var den store karriere i det. Derfor var han nu teologistuderende! Han talte som var han 5 år gammel. Han mente selv at han var blevet bedre til at sige fra, efter han var blevet far. Det gav sig udslag i en historie, hvor han havde været et sted henne med sin bror, og brormand havde forslået at de skulle gå en tur. Det havde han sagt nej til... sikke noget!

Mand 3)
En reklamemand... en af de reklamemænd som opfylder alle fordomme omkring reklamemænd... Han var højrøvet... han mente at han havde det hårdeste job i verden. Han mente at han var uundværlig... En sætning fra reklamemanden: "Mænd græder ikke, og reklamemænd græder slet ikke..." Hold da op... Det endte så med at han græd til fødslen... Så måske var han hverken mand eller reklamemand!

Nå, men nu har jeg ligesom fortalt omkring de tre mand, som blev portrætteret i filmen. Og jeg må ærligt indrømme, at ikke rigtigt nogle af dem, er specielt meget lig mig...

Videre i sommeren

Tja, her går det godt.
Jeg er en smule træt hele tiden, for ikke at sige mega smadret; Af at stå op klokken kvart i pubæ hver eneste morgen.

Jeg har lige overstået en langelandsfestival i massive varmegrader.
Eftermæglet efter den festival er måske lidt skræmmende... en 13-årig dreng blev under festival indlagt pga. en overdosis amfetamin... det er sgu da sindsygt... jeg kan simpelthen ikke forstå det.
Hvad får en 13-årig dreng til at indtage amfetamin? Hvem giver ham det/hvem sælger ham det? Får han for mange lommepenge, hvis han har råd til det? Hvor "%T"%&" er hans forældre? Er det så let af få fat i?

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. 13 år... 13 år... Hvordan kan man i det hele taget begynde at tage de stoffer? Tror man at det er helt naturligt? Jeg kan simpelthen ikke forstå det!

Nå, hvis jeg skal sammenfatte mit sind lige nu, så må det være, at jeg vil være meget sikker på, hvor mit kommende barn er, hvad det laver og opdrage det til at vide effekten af stoffer... Og til at sige nej... og mene det!

Ses!

Status... nu om festival...

Sidder på Roskilde festivalen, hvor vi er et godt stykke i opbygningen allerede. Arena scenen er ved sat blive op ved siden af vores kontor, og camping pladsens boder er ved at dukke op... nærmest som af ingen ting!
Men min status på mit arbejde her på pladsen... ARGH!! Er min status.. Jeg kan ikke lave noget. Det jeg skal lave, kan jeg lave når jeg har mine produkter jeg skal montere. De er ikke kommet endnu. Dem som ved hvornår de kommer, kan man ikke få fat i, og vedkomne svarer ikke på mail. Jeg er rimeligt på bar bund!
Og dem jeg skal levere til, rykker i mig... og jeg kan så rykke i min banan som det eneste der er at rykke i! SUPER!

Navneprojektet kører stadig. I aften er der middag hos svigerfamilien, så mon ikke emnet kommer op en sytten atten gange. Det er jo her jeg fremstår som en idiot, fordi jeg stadig ikke har noget navn. (Stadig er så ca. 4 dage efter jeg sidst blev spurgt...)

Jagten på det perfekte navn...

Nu når man præsenterer omgivelserne for nyheden om den forestående fødsel, er spørgsmål to(efter spørgsmålet: hvornår?) hvad har i tænkt jer at barnet skulle hedde?
Og jeg må sige at det er svært at stille alle tilfredse... For personligt tror jeg ikke man kan finde et navn som passer før man ser barnet.
Men derfor gør det jo ingen skade at kigge i diverse navnelister. Her kommer et par af mine absolutte favoritter. (Det betyder ikke at det er navne jeg vil vælge, men navne jeg har grint meget af; Især at der faktisk er forældre som vælger at døbe deres børn det...)

Brianette ... (Tja...)
Bartholemæus ... (Kan kun siges hvis man bor i Hellerup...
Aprilla... (Som vidst er en scooter)
Godvin... (Drikfældige forældre?)
Ragnvald (Uhhh sikke en karriere)
Sæmund (Arj, vel?)
Esgerd (Æv...)
Zerafine (Hmm..)

Fælles for alle navne fra den unikke liste, er at de alle sammen kunne være navne på cremer man smører på noget der klør!
Find selv flere på http://www.b-a-b-y.dk/artikler/navngiv/database/unik-p.asp og http://www.b-a-b-y.dk/artikler/navngiv/database/unik-d.asp

Men tættere på et navn til mit eget barn? Det tror jeg ikke!

Mit barn...

Ja, så foreligger første rigtige dokumentation for at jeg faktisk skal være far...

Så her er billedet.!

Første tur til scanning

Ja, så oprandt dagen hvor min søde kæreste og mig for første gang skulle scannes. Det var da en speciel oplevelse at se vores barn... For jeg vil da sige at jeg var skeptisk for om man kunne se noget, eller om det bare lignede en rumfilm... Men man kunne se noget. Og to ting har vi da allerede lært om vores barn. 1) det er tosset med motion... den fægtede med alt hvad der kunne fægtes med. 2) den er scene-luder... Så snart der blev stillet skarpt på den lille person, begyndte den at vinke...

Det værste ved det her, er jo at man bliver nødt til at fortælle om det til alle. Og man ved jo godt selv hvor ligeglad man egentligt er. Man lytter bare af høflighed... Måske skulle jeg teste min omgangskreds's tålmodighed, og tage det lille billede vi fik, med rundt, og så holde time lange foredrag om vores ufødte barn.

Nå, men enden på dagens scanning, var at vi skulle komme tilbage om en uge, for barnet lå forkert til at man kunne måle dens nakkefold.

Og for lige at trumfe helt, blev fødselstidpunket rykket fra den 15. december til den 24. december... Så for fremtiden står den på lagkage, boller, varm kakao, rødkål, and, flæskested og ikke mindst kalkun den 24. december...