tirsdag, august 01, 2006

Videre i sommeren

Tja, her går det godt.
Jeg er en smule træt hele tiden, for ikke at sige mega smadret; Af at stå op klokken kvart i pubæ hver eneste morgen.

Jeg har lige overstået en langelandsfestival i massive varmegrader.
Eftermæglet efter den festival er måske lidt skræmmende... en 13-årig dreng blev under festival indlagt pga. en overdosis amfetamin... det er sgu da sindsygt... jeg kan simpelthen ikke forstå det.
Hvad får en 13-årig dreng til at indtage amfetamin? Hvem giver ham det/hvem sælger ham det? Får han for mange lommepenge, hvis han har råd til det? Hvor "%T"%&" er hans forældre? Er det så let af få fat i?

Jeg kan simpelthen ikke forstå det. 13 år... 13 år... Hvordan kan man i det hele taget begynde at tage de stoffer? Tror man at det er helt naturligt? Jeg kan simpelthen ikke forstå det!

Nå, hvis jeg skal sammenfatte mit sind lige nu, så må det være, at jeg vil være meget sikker på, hvor mit kommende barn er, hvad det laver og opdrage det til at vide effekten af stoffer... Og til at sige nej... og mene det!

Ses!

mandag, juni 19, 2006

Status... nu om festival...

Sidder på Roskilde festivalen, hvor vi er et godt stykke i opbygningen allerede. Arena scenen er ved sat blive op ved siden af vores kontor, og camping pladsens boder er ved at dukke op... nærmest som af ingen ting!
Men min status på mit arbejde her på pladsen... ARGH!! Er min status.. Jeg kan ikke lave noget. Det jeg skal lave, kan jeg lave når jeg har mine produkter jeg skal montere. De er ikke kommet endnu. Dem som ved hvornår de kommer, kan man ikke få fat i, og vedkomne svarer ikke på mail. Jeg er rimeligt på bar bund!
Og dem jeg skal levere til, rykker i mig... og jeg kan så rykke i min banan som det eneste der er at rykke i! SUPER!

Navneprojektet kører stadig. I aften er der middag hos svigerfamilien, så mon ikke emnet kommer op en sytten atten gange. Det er jo her jeg fremstår som en idiot, fordi jeg stadig ikke har noget navn. (Stadig er så ca. 4 dage efter jeg sidst blev spurgt...)

lørdag, juni 17, 2006

Jagten på det perfekte navn...

Nu når man præsenterer omgivelserne for nyheden om den forestående fødsel, er spørgsmål to(efter spørgsmålet: hvornår?) hvad har i tænkt jer at barnet skulle hedde?
Og jeg må sige at det er svært at stille alle tilfredse... For personligt tror jeg ikke man kan finde et navn som passer før man ser barnet.
Men derfor gør det jo ingen skade at kigge i diverse navnelister. Her kommer et par af mine absolutte favoritter. (Det betyder ikke at det er navne jeg vil vælge, men navne jeg har grint meget af; Især at der faktisk er forældre som vælger at døbe deres børn det...)

Brianette ... (Tja...)
Bartholemæus ... (Kan kun siges hvis man bor i Hellerup...
Aprilla... (Som vidst er en scooter)
Godvin... (Drikfældige forældre?)
Ragnvald (Uhhh sikke en karriere)
Sæmund (Arj, vel?)
Esgerd (Æv...)
Zerafine (Hmm..)

Fælles for alle navne fra den unikke liste, er at de alle sammen kunne være navne på cremer man smører på noget der klør!
Find selv flere på http://www.b-a-b-y.dk/artikler/navngiv/database/unik-p.asp og http://www.b-a-b-y.dk/artikler/navngiv/database/unik-d.asp

Men tættere på et navn til mit eget barn? Det tror jeg ikke!

torsdag, juni 15, 2006

Mit barn...

Ja, så foreligger første rigtige dokumentation for at jeg faktisk skal være far...

Så her er billedet.!

torsdag, juni 08, 2006

Første tur til scanning

Ja, så oprandt dagen hvor min søde kæreste og mig for første gang skulle scannes. Det var da en speciel oplevelse at se vores barn... For jeg vil da sige at jeg var skeptisk for om man kunne se noget, eller om det bare lignede en rumfilm... Men man kunne se noget. Og to ting har vi da allerede lært om vores barn. 1) det er tosset med motion... den fægtede med alt hvad der kunne fægtes med. 2) den er scene-luder... Så snart der blev stillet skarpt på den lille person, begyndte den at vinke...

Det værste ved det her, er jo at man bliver nødt til at fortælle om det til alle. Og man ved jo godt selv hvor ligeglad man egentligt er. Man lytter bare af høflighed... Måske skulle jeg teste min omgangskreds's tålmodighed, og tage det lille billede vi fik, med rundt, og så holde time lange foredrag om vores ufødte barn.

Nå, men enden på dagens scanning, var at vi skulle komme tilbage om en uge, for barnet lå forkert til at man kunne måle dens nakkefold.

Og for lige at trumfe helt, blev fødselstidpunket rykket fra den 15. december til den 24. december... Så for fremtiden står den på lagkage, boller, varm kakao, rødkål, and, flæskested og ikke mindst kalkun den 24. december...

lørdag, maj 27, 2006

Grunden til at tage stilling...

For nogle uger siden skrev jeg om det at tage stilling. Nu må jeg hellere forklare hvorfor jeg skulle tage stilling.

Først vil jeg lige fortælle hvad jeg tog stilling til. Det er sådan at jeg de sidste 3 år har været lærer i en ungdomsskole for et super sejt dramahold, som tager tid, men det er det hele værd! Det har været nogle super fede oplevelser der er kommet ud af det hold. Dem ville jeg nødig være foruden. Men det skal jeg altså nu.

For et par ugen siden smilte min kæreste til mig, og sagde at jeg skulle være far... Det må man jo sige er en sætning som sætte mange ting i perspektiv.

Et af perspektiverne var tid. Jeg har haft en vane med at udfylde min fritid med arbejde. Om det så var frivilligt arbejde, eller arbejde med Dramaholdet. Men dramaholdet var det første som kunne tages fra. Det er desværre et arbejde som giver penge... Men pyt... Jeg tror nu at tid er vigtigere. Så ryger Roskilde Festival-arbejdet efter årets festival. Det tager for meget tid, og jeg kan ikke rigtigt bruge det til noget!

Så er der holgerevent.dk som skal have lige mere tid, nu når jeg kan. Og så kommer der jo en lille pode i midten af december. Den skal nok have en del tid...!

Kort om sommeren:
Roskilde festival i 14 dage
Sommasumarum(på DR1)(Eller hvad det nu hedder)6 uger
Langelands festival(Hvis det kan lade sige gøre for sommersum)1 uge
Børnefilmshalløj(DR1) i 10 uger
Børne MGP(DR1) i to dage i midten af de 10 uger.

Det betyder at jeg har job indtil start november. Jeg har aldrig været så rolig før! Det er herligt!

søndag, maj 07, 2006

At tage stilling...

Hvis man for 2 år siden havde spurgt mig om jeg skulle ordne have, havde svaret ganske enkelt været nej. Jeg ville have nægtet at jeg nogle sinde kom til at skulle ordne have. Men ak... Det er vist ikke helt sandt mere. Jeg har lige slået græs... I går fjernede jeg mælkebøtter i græsplænen!!
Jeg ved jeg er ved at blive gammel. Det viser sig flere og flere steder. Jeg havde fx tømmermænd i over 2 dage for en uge siden. Jeg har lige købt havemøbler. Jeg er ejer af en carport.

Men hele dette indlæg, er egentligt bare for at sige, at man sagtens kan tage en stilling, og så ændre den kort tid efter. Eller længere tid efter. Det er som om at man bliver klogere med tiden... Jeg hader når min far har ret i floskler... Men altså ... jeg ordner have i weekenden... godt at det er en lille have..

Og nu vi taler om havens glæder: En solsort(tror jeg...) har besluttet sig for at den skal bygge rede i mit skur. Den har prøvet mange gange, og lige så mange gange har jeg fjernet den pænt byggede rede af græs, mos(som den sikkert får fra min mosplæne...)de grønne net som mejsebolde så praktis ligger i, grene og jord... godt med jord! Men den bliver ved... Nu har jeg i kådhed sat et virvar af gammel antennekabel rundt om det sted den plejer at bygge. Mit gæt er bare at det bliver en arkitekttegnet fuglerede, der gør brug af moderne midler, for at give et sarkastisk bud på fremtiden... (Eller et eller andet lort...)

Og så lige et ps...
ps: Denne side kommer snart til at handle om mere..! uhh.... spændende ikke!